Hestehøjvej 166, Højby
Solgt


Indflytningsklar og familievenlig villa på super beliggenhed i Højby
Ejendommen henvender sig til den sammenbragte eller pladskrævende familie, der ønsker store rum med dejligt lysindfald og mange værelser fordelt på de 2 plan. Ejendommen fremstår velholdt, indflytningsklar og rummer i stueplan: Stor hall/entré med garderobe og plads til leg. 2 reelle værelser med udsigt til haven. Stort badeværelse med varme i gulvet og både badekar og bruseniche. Lyst og pænt køkken med masser af bord-og skabsplads og spiseplads til familien. Et velindrettet bryggers med skabe/skuffer og vaskesøjle. Lys stue med trappe til husets første sal og åbent til den tilbyggede pejsestue og franske døre til spisestuen. Hyggelig pejsestue med varme i gulvet og udgang til lukket terrasse, der vender mod vest. Dejlig spisestue med dobbeltdøre til terrassen. Før man byggede førstesalen, blev spisestuen brugt som soveværelse og kan nemt fungere som sådan igen.På husets øverste etage er der et stort centralt placeret alrum, som gennem tiden har dannet ramme om mange bordtenniskampe og hyggelige timer for familiens teenagebørn. Der er her ud over et stort soveværelse med snedkerbygget skabsvæg og generelt god plads, 2 store børneværelser, begge med udgang til svalegang og udsigt ud over den grønne plantage. Der er endvidere et rummeligt badeværelse med rigelig skabsplads, masser bordplads, 2 håndvaske og bruseniche.
Ejendommen er perfekt beliggende for enden af lukket vej, i børnevenlige og naturskønne omgivelser, grænsende op til gammel frugtplantage og har dermed udsigt til natur så langt øjet rækker. Der er fra ejendommen kun få minutters gang til friskole, indkøb, daginstitution og busstoppested til bybussen mod City. Det bliver ikke meget bedre i Højby!
Højby byder blandt andet på 3 gode skoler i sikker cykel-/gåafstand, 4 forskellige indkøbsmuligheder, et fantastisk foreningsliv med de to store idrætshaller og boldbanerne ved Højby skole som omdrejningspunkt. Der er få km til motorvejsnettet over Fyn, dejlig skov, sø og golfbane ved Hollufgård samt friluftsbadet i Allerup Gamle Have med det tilhørende naturskønne område.
Til ejendommen hører dejlig have med stor græsplæne, omkranset af vedligeholdelsesvenligt bed og udsigt over plantagen. Der er flere gode kroge i haven og en fantastisk hyggelig terrasse, så man altid kan finde et sted i enten sol eller skygge til de hyggelige stunder udenfor.
Der hører til ejendommen en stor carport med plads til 2 biler og der kan snildt holde 4 biler i indkørslen, så familien kan samles fra nær og fjern. Der er desuden flere gode udhuse og et godt værksted til handymanden med plads til opbevaring og plads til f. eks en ekstra fryser.
Fakta om Odense (210.803 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.756 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.418 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.354 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 32
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 51106096
- Boligareal
- 239 m²
- Vægtet areal
- 233 m²
- Rum/værelser
- 9/9
- Grundareal
- 983 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1973
- Ombygget
- 1979
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 191 dage
Oplysninger

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Pia Ellegaard Nissen
Afdelingsleder, partner, ejendomsmægler og valuar, MDE