Velkommen til en helt særlig ejendom, hvor moderne komfort, masser af plads og en naturskøn beliggenhed går op i en højere enhed. Her får du en gennemmoderniseret étplansvilla med nyopført anneksbygning fra 2025, forbundet af en imponerende glasbygning/udestue, som skaber en unik sammenhæng mellem boligerne.
Ejendommen er beliggende i en mindre, fredelig landsby på en 1.842 m² stor grund med udsigt over åbne marker. Grunden er flot anlagt med stor gårdsplads, flere parkeringsmuligheder, en nem og overskuelig have med græsplæne samt et væld af blomstrende buske og træer. Her findes flere hyggelige terrassemiljøer/siddemuligheder, hvor man både kan søge solen og udsigten, men også skygge og "bare" natur omkring sig.
Ejendommen rummer i alt 357 etagemeter og består af 235 m² beboelse fordelt på den oprindelige villa på 168 m² samt en 40 m² stor glasudestue. Villaen indeholder entré, et godt værelse, et stort værelse samt et rummeligt soveværelse. De to største værelser har udgang til svalegang med en fantastisk udsigt over de omkringliggende marker. Endvidere byder boligen på et stort og stilfuldt badeværelse med bruseniche, skabsmiljø og vaskefaciliteter. Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum og stue, som ligger i åben forbindelse med hinanden. Køkkenet er indrettet med en stor kogeø med siddepladser, og de flotte opholdsrum har loft til kip samt ovenlysvinduer, der sikrer et fantastisk lysindfald og en helt særlig rumfornemmelse.
Den nyopførte anneksbygning på 67 m² er opført i 2025 og fremstår som en selvstændig bolig. Her findes et stort køkken i åben forbindelse med stue/alrum, soveafdeling med integreret skabsvæg samt et rummeligt badeværelse. En perfekt løsning til flere generationer, gæster, hjemmearbejdsplads eller den selvstændige erhvervsdrivende.
Mellem villaen og anneksbygningen ligger den flotte glasbygning/udestue med klinkegulv og direkte udgang til både have og indkørsel. Rummet fungerer som et lyst og indbydende bindeled mellem boligerne.
Kælderen på 120 m² er moderniseret i boligkvalitet og fremstår lys, indbydende og særdeles anvendelig. Her findes et stort disponibelt rum, yderligere to disponible rum, køkken, badeværelse med bruseniche og skabsmiljø, teknikrum samt adgang til et stort værksted. Fra værkstedet er der direkte adgang til den højloftede garage med el-port samt isoleret disponibelt rum.
Derudover byder ejendommen på carport, udhuse, drivhus samt et orangeri under opførelse.
Dette er en sjældent udbudt ejendom med utallige anvendelsesmuligheder. Perfekt til den store familie, flere generationer under samme tag, den pladskrævende hobby eller køberne, der ønsker masser af fleksible kvadratmeter.