Selvfølgelig er der nogle opgaver, som skal klares, før denne villa kan kaldes indflytningsklar, men belønningen er svær at tage fejl af. Charmen ved en klassisk ejendom fra 1910 kan ingen tage fra huset, som ligger lige nord for Nørre Aaby. Her får I åbne marker omkring jer, cirka halvanden kilometer til bymidten og nem adgang til motorvejen, som giver et decideret fremragende perspektiv for pendlere.
Ved første øjekast præsenterer ejendommen sig som en traditionel landvilla. Huset er opført med en klassisk gavlkvist, der flankeres af tilsvarende klassiske dannebrogsvinduer i to og tre fag. I 1974 byggede man til, og resultatet blev et boligareal på 182 m2 – meget tidssvarende, selv for den moderne, pladskrævende børnefamilie.
Spar dermed kræfterne til de indre rammer, som kræver noget knofedt. Men vil I alligevel modernisere inventaret, kan I også gribe chancen for at opgradere boligens planløsning. For nuværende byder huset nemlig på hele ni værelser, så det vil helt klart give mening at overdrage nogle af kvadratmeterne til villaens opholdsrum. Disse består for nuværende af et spisekøkken og en stue, mens reposen på første sal også fremstår i stuestørrelse. Afrundingsvis får I et bryggers med egen indgang, mens boligens badeværelse ligger lige ved entréen.
Haven er måske også mere tilvokset end godt er, men med store flisearealer er det nemt at komme i bund. Kirsebærene og de andre frugttræer fortjener afgjort at blive boende på grunden, som tæller 851 m2. Over hegnet har I åbne marker, så i store træk er baghaven dejligt ugeneret.
Man kan anlægge en have og renovere et hus. Omvendt er beliggenheden næsten bogstaveligt talt mejslet i sten – og heldigvis for dét. Alt hvad I skal bruge, har I lokalt, hvor Nørre Aaby byder ind med lidt af hvert. Der er gode indkøbsmuligheder, og I finder en række specialbutikker på byens handelsgade. Huset ligger endda kun tre minutters kørsel fra motorvejen, så motoren når ikke engang at blive varm, før I rammer tilkørslen.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Klik her - følg EDC Nørre Aaby på Facebook og få indblik i det vestfynske boligmarked, EDC Nørre Aaby Stillesager, konkurrencer og meget mere!