Jernbanegade 34
Købsaftale underskrevet
Skøn ejendom, tæt på alle byens faciliteter
Drømmer I om en oase midt i Ringe by, i gåafstand til byens mange faciliteter, så er Jernbanegade 34 måske noget for jer. Den mest centrale beliggenhed man kan ønske sig og tilmed en rigtig skøn bolig. Et flot eksemplar af en ældre, charmerende rødstensejendom og den perfekte bolig til familien med børn med 4 store værelser.Ejendommen har gennemgået en større renovering, bla. med nyt tegltag fra 2017 incl. zinktagrender, ligesom der er energirenoveret af nuværende ejer - energimærke C.
De flotte brostensbelægninger viser vej til hoveddøren, træd indenfor i den rummelige entre med den fine gamle trappe til tagetagen. Ejendommen byder på, højt til loftet, plankegulve, charmerende detaljer og i det hele taget bare en rigtig god stemning. En skøn, lys stue som er i åben forbindelse med det store køkken-alrum - det er her livet leves og familien samles. Et fantastisk rum med godt lysindfald med adgang til "vinterhave" som er super til en hyggestund. Dejligt køkken fra Ikea fra 2022 hvor man virkelig har tænkt i opbevaring og gode løsninger, ligesom hvidevarerne også er fra 2022. God plads til det helt store spisebord, hvor familien kan samles. Pænt værelse evt. kontor med udgang til terrasse samt lækkert badeværelse som er fuldstændigt renoveret i 2017/18 med gulvvarme, flotte terrazzo fliser og alt hvad man kan ønske sig.
Rummelig og åben tagetage, som er renoveret fra 2010/12 med endnu en stue eller måske kreativt rum med kvist og dejligt lys. 3 store værelse samt hems hvor der kan indrette læsehjørne eller til overnattende gæster. Endnu et badeværelse, med lyse fliser på gulvet samt bruseniche. Boligen byder endvidere på stort, praktisk bryggers/grovkøkken med egen indgang fra husets bagside, gulvvarme og god opbevaringsplads. Bryggerset er ikke en del af boligarealet (registreret som udhus) og ekstra bonusplads.
Bag ejendommen gemmer sig en helt enestående og privat have med stor terrasse i hele husets længde. Her er skønne træer, frugttræer, drivhus, bålsted og mulighed for et aktivt udeliv. Fin garage, overdækning/udhus med plads til cykler eller lignende. Man behøver knap nok at have bil for at bo her. . . byens butikken, togstation, biograf m.v. ligger lige rundt om hjørnet.
Kom og se en helt igennem skøn ejendom!
Fakta om Faaborg-Midtfyn (52.291 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,5
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.582 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.728 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.182 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 9
- Gns. klassekvotient
- 20,4
- Sagsnr.
- 57504384
- Boligareal
- 187 m²
- Vægtet areal
- 198 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 877 m²
- Byggeår
- 1900
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 84 dage
Oplysninger
Med kunderne i centrum
Det handler ikke kun om mursten, men når sælger og køber er glade og tilfredse, så ved jeg at vi er lykkedes.