MULIGHED FOR BYTTEHANDEL, HVIS DU HAR EN INDFLYTNINGSKLAR LANDEJENDOM MED LIDT UDBYGNINGER TIL.
Velkommen til Birkevej 33 - et indflytningsklart hjem med masser af charme, 160 etagemeter og moderne komfort! Her får du en solid og løbende moderniseret bolig, der kombinerer klassisk hygge med nutidige løsninger - ideel til dig, der ønsker et overskueligt hjem med høj komfort.
Boligen byder på 90 veludnyttede kvadratmeter i stueplan, hvor hjemmets naturlige samlingspunkt er det stilfulde køkken/alrum fra 2022 med inventar fra HTH. Her smelter køkken og stue sammen i ét åbent og indbydende rum med direkte udgang til ét af husets skønne terrassemiljøer, hvor der findes et udekøkken - perfekt til både hverdag, gæster og at forlænge sommerens aftener udendørs.
Fra stuen er der adgang til et rummeligt soveværelse med faste skabe, mens entréen leder til et ekstra værelse samt et lækkert badeværelse, hvor der er kræset for designet.
Kælderen udgør hele 70 m² og fremstår anvendelig med blandt andet vaskerum, gode disponible rum og et regulært hobbyværksted med egen niveaufri indgang - oplagt til hobby, opbevaring eller pladskrævende interesser.
Villaen er opdateret med fokus på både komfort og økonomi. Vinduerne er fra 2007. Taget er udskiftet i 2023, hvor huset i samme omgang er blevet facadeisoleret, som bidrager til et lavt energiforbrug - kun 6.617,14,- årligt i 2025. Derudover er ejendommen forberedt til kloakseparering, så dette skal du heller ikke bekymre dig om, andet end at tilslutte dig, når påbuddet kommer. El-tavlen er ligeledes klargjort til opladning af to el-biler.
Udendørs får du flere hyggelige terrasseområder, så du altid kan finde sol eller læ efter behov. Beliggenheden er rolig og tryg, samtidig med at du kun har ca. 650 meter til indkøb, byliv og hverdagens fornødenheder.
Kort sagt: en gennemført og indflytningsklar villa, hvor kvalitet og komfort går hånd i hånd - perfekt til dig, der ønsker en nem og velholdt bolig i hyggelige omgivelser, hvor du blot skal flytte ind og nyde det!