Liebhaverbolig med udsigt, flere boligenheder, flot energimærke og stor lagerbygning
Her er en ganske unik ejendom, som ifølge BBR har status som dobbelthus, og som uden tvivl vil kunne imponere de fleste målt på størrelse, stand, beliggenhed, muligheder, udsigt og ja man kunne blive ved med at finde superlativer til denne ejendom.
Boligen på Sydvej 4 rummer 2 selvstændige boligenheder på hhv. 258 m2 og 142 m2 begge moderniserede af nuværende ejer. Derudover er der af nuværende ejer opført em ekstra bolig i en tidligere udhusbygning på 85 m2. (bygningen er pt. ikke registreret i BBR som bolig)
Fælles for alle 3 bygninger er at de har fået installeret varmepumpe som varmeforsyning, hvilket sammen med solcellerne har medført at Sydvej 4a og Sydvej 4b har opnår et meget flot energimærke ”A2010”
Om man ønsker at bruge boligen som ”generationshus” eller blot har en familiestørrelse som kræver god plads, så er boligen ideel til disse formål. Alle boligenheder fremstår indflytningsklare og fuld funktionelle med flot renovering.
Boligenhederne er beliggende på en 3.730 m2 stor udsigtsgrund med god plads. Til boligenhederne hører stor udhus/lagerbygning på hele 265m2. Pt. bruges enheden til lager, men her er mange anvendelsesmuligheder, da bygningen er i særdeles god stand
Villaens placering giver, trods den naturskønne beliggenhed, kort afstand til det meste i dagligdagen, både indkøbsmuligheder ved brugsen og bageren i Skovby. Derudover er der også mulighed for at besøge den populære Skovby Kro. En af Sønderborg Kommunes bedste badestrande er beliggende i cykels-afstand og derudover nås Høruphav og Sønderborg i bil på hhv. 5 og 10 min.
Her får du en villa i særklasse målt på alle de vigtige parametre man måtte have til sin kommende bolig.