Ålykken 61
Solgt


Etplansvilla for enden af lukket vej få skridt fra Sædding Strand.
For enden af en lukket vej få skridt fra stranden i Sædding ligger denne velindrettede etplansvilla og venter på at slå dørene op for dig og din familie. Her får I 157 m2 at boltre jer på og mulighed for at præge boligens stil og indretning, som I ønsker det.Beliggenheden er det absolut største plus ved ejendommen. Den ligger nemlig dejligt tilbagetrukket og fredeligt på en af Strandvejens stikveje. Området er ideelt for familier med børn, da der er nem adgang til skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder og langs stranden er der rig mulighed for at få luftet hund, børn og løbesko. Cykelturen til Esbjergs bymidte tager mindre end 20 minutter, og i bil klares turen på lidt under 10.
Selve ejendommen er et gedigent byggeri opført i slutningen af 60'erne. Den fremstår nydelig med rødt murværk og mørkt tag.
Rumfordelingen i dag er meget typisk for den tid, hvor huset er opført: En stor vinkelstue er det centrale samlingspunkt, hvor man er sammen i hverdagen og inviterer gæster til fest, mens køkkenet har spiseplads, hvor man oplagt kan nyde morgenmaden og det hurtige aftensmåltid i hverdagen. Derudover er der fire soveværelser, som ligger rundt om en fordelingsgang sammen med bryggers, gæstetoilet og badeværelse.
Det stopper dog ikke her, for med direkte udgang fra stuen er der en udestue, som kan fungere som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret, og når sommeren rigtigt melder sin ankomst, er der også indtil flere terrasser og hyggekroge udenfor. Haven vender mod syd og er frodigt anlagt med masser af græs, blomstrende buske og enkelte høje træer. Som prikken over i'et får I en fin muret garage med et lille værksted.
Ring til EDC, og lad os vise jer denne skønne bolig samt haven og beliggenheden i virkeligheden - velkommen til Ålykken 61.
Fakta om Esbjerg (115.157 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 9,9
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.487 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.678 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.094 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 26
- Gns. klassekvotient
- 20,8
- Sagsnr.
- 68009677
- Boligareal
- 157 m²
- Vægtet areal
- 162 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 885 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1968
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 22 dage
Oplysninger

At handle bolig er en tryghedssag
Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.