Villavej 44, Varde
Solgt


Familievilla med fleksibel planløsning nær Lykkegårdsskolen.
Leder I efter et veludnyttet hus med en fleksibel planløsning? Netop dét får I, hvis I flytter ind i denne ejendom på Villavej i Varde - et hus, der for nuværende har hele fire soveværelser, stor stue og spisekøkken.Huset er opført i 1958, og det præsenterer sig med gulstensfacader samt mørke vinduesrammer og tag. Planløsningen fordeler 116 m2 på ét plan, hvilket for nogen måske lyder beskedent, men det er kun til I kommer indenfor og oplever den gennemtænkte planløsning. Her er ikke spildplads og unødvendige gangarealer, men i stedet har man f.eks. valgt at bruge bryggerset som indgang og på den måde skabt plads til hele fire soveværelser. Har I med tiden brug for færre værelser eller en større stue, kan I lægge nogle af rummene sammen.
Stilen er afdæmpet og sammenhængende med blå elementer, der fungerer som et personligt touch i rummene, der ellers har hvide vægge og lofter. Et ovenlysvindue sørger for naturligt lys i køkkenets spiseafdeling, mens stuen har store vinduer mod sydvest og sydøst.
Huset ligger på en 788 m2 stor grund, som er anlagt med en stor terrasse i herregårdssten, som fortsætter om på forsiden af huset. Derudover er der en græsplæne med højbede, hæk, træer og blomster. Endelig følger der et redskabsrum og en garage med til ejendommen.
Lykkegårdsskolen ligger 500 meter fra hoveddøren, men det er ikke det eneste, der gør beliggenheden attraktiv. Det er også et fredeligt kvarter med mange børnefamilier og flere grønne områder, gode indkøbsmuligheder og daginstitutioner, og så er der bare en hurtig cykeltur til centrum af Varde.
En veludnyttet, funktionel villa med en dejlig have og en børnevenlig beliggenhed er nok de ord, der bedst beskriver denne villa - bestil selv en fremvisning, og fyld selv flere ord på listen.
Fakta om Varde (49.410 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 17,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.732 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.871 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.871 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 20
- Gns. klassekvotient
- 21,6
- Sagsnr.
- 68009360
- Boligareal
- 116 m²
- Vægtet areal
- 122 m²
- Rum/værelser
- 4/4
- Grundareal
- 788 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1958
- Ombygget
- 1965
- Energimærke
- G
- Liggetid
- 152 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.