Adonisvej 56
Solgt

Arkitektonisk villa i børnevenlige omgivelser
Er I på udkig efter en rummelig og velindrettet villa i rolige omgivelser, tæt på både natur og Vejle centrum? Så er denne arkitekttegnede fuldmuret villa fra 2008 i det eftertragtede Uhrhøj-område værd at se nærmere på.Boligen er beliggende forenden af lukket vænge, hvor du ligger højt således at du fra stuen har et kik udover Vejle ådal, samt er du beliggende op mod grønne friarealer. Det giver en særlig ro og masser af luft omkring jer – samt en skøn udsigt, som især kan nydes fra boligens vestvendte terrasse. Her er der rig mulighed for at nyde middags- og aftensolen i private og fredelige omgivelser.
Villaens moderne arkitektoniske stil kommer til udtryk gennem rene linjer, store vinduespartier og et harmonisk materialevalg, der skaber et lyst og indbydende hjem med karakter og komfort.
Indretning og planløsning:
Ved ankomst bydes I velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til det praktiske bryggers på den ene side og det store, lyse køkken/alrum på den anden. Køkken-alrummet fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt med høj loftshøjde og masser af dagslys. Herfra er der adgang til to børneværelser og et badeværelse, mens soveværelset med eget badeværelse ligger mere afskærmet – perfekt til forældre, der ønsker lidt ekstra privatliv. Et tredje værelse med adgang fra bryggerset giver fleksible muligheder og kan bruges som endnu et børneværelse, kontor eller hobbyrum.
Fra køkken-alrummet fører en trappe op til førstesalen, hvor en skøn stue med store vinduespartier byder på en fantastisk udsigt og masser af naturligt lys fra både facadevinduer og ovenlys. Rummet er ideelt til afslapning og hyggestunder med solnedgangen som stemningsfuld kulisse – et ægte hjerterum i huset.
Udendørs finder I en skøn, vestvendt træterrasse og en nem, grøn have – perfekt til både leg og udeliv. Den overdækkede carport giver mulighed for at parkere tørskoet og leder direkte videre til entréen. Derudover får I et rummeligt redskabsrum/værksted med direkte adgang fra carporten – oplagt til opbevaring eller gør-det-selv-projekter.
Beliggenhed:
I nærområdet ligger Uhrhøj Skole, der tilbyder undervisning fra 0. til 9. klasse samt en tilhørende SFO frem til 6. klasse. Der er samtidig integreret daginstitution indenfor gåafstand, indkøbsmuligheder tæt på, og Vejle centrum nås nemt på få minutter. Vil du gå og løbe har du naturen udenfor døren og stisystemerne samler området til glæde for både voksne og børn.
Kort sagt:
En moderne, arkitekttegnet kvalitetsvilla med en gennemtænkt og fleksibel planløsning – beliggende fredeligt på et lukket vænge i et af Vejles mest attraktive kvarterer. Perfekt til børnefamilien, der ønsker både komfort, stil og naturskønne omgivelser.
Fakta om Vejle (122.433 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,4%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 4.055 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.395 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.305 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 27
- Gns. klassekvotient
- 19,7
- Sagsnr.
- 71408121
- Boligareal
- 177 m²
- Vægtet areal
- 187 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 788 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 2008
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 51 dage
Oplysninger

Når boligen sælges, sælges en del af livet
Det handler derfor ikke bare om mursten, men boligdrømmen der skal sælges, vi gør os derfor umage hver dag, for at hjælpe sælger og køber godt videre