Tranevej 30, Bremdal
Solgt


Udsigtsvilla med moderne komfort
Med fjorden tæt på og en velanlagt bolig, der byder på masser af komfort og hygge, har I her muligheden for at blive de nye ejere af denne skønne ejendom på Tranevej 30. En villa med både udsigt, funktionalitet og charme – beliggende i attraktive Bremdal, kun 150 meter fra vandkanten.Ud over selve boligen, er der en udestue på 23 kvm, som er boligens absolutte perle – og det er ikke uden grund, at sælger netop har dette rum som sin favorit. Her strømmer lyset ind gennem de store glaspartier, og fra både udestue og den tilhørende altan får I en dejlig udsigt til Limfjorden. Et perfekt sted til morgenkaffen, avislæsning eller hyggelige middage med gæster.
Fra den rummelige vinkelstue er der direkte forbindelse til udestuen. Stuen byder på et skønt lysindfald, brændeovn og god plads til både spisebord og sofaarrangement. Her er det nemt at skabe varme rammer om hverdagen – og takket være den åbne planløsning med halvmur til køkkenet, hænger rummene naturligt sammen.
Køkkenet fremstår velholdt og stilrent med hvide elementer og praktiske løsninger – her er alt, hvad man har brug for til både hverdag og fest. Klinkegulvet er slidstærkt og nemt at holde, og der er god bord- og skabsplads.
Boligen har en ideel værelsesafdeling med to gode børneværelser – hvoraf det ene har direkte udgang til en af de hyggelige terrasser – samt et gæstebadeværelse. Forældresoveværelset har eget badeværelse og udgang til haven, hvilket giver mulighed for privatliv og ro.
Hverdagen bliver nem med det praktiske bryggers, hvor der er rigeligt med opbevaringsplads og plads til fryser, vaskemaskine og tørretumbler. I underetagen er der adgang til et 16 kvm stort værksted med egen indgang via carporten – ideelt til hobby, opbevaring eller værkstedsdrømme.
Grunden er hyggeligt anlagt med plæne, blomstrende bede og flere solrige terrassemiljøer. Uanset om I drømmer om grillmiddage, afslapning med en god bog eller leg med børn og børnebørn, så giver haven de perfekte rammer.
Bremdal byder på et aktivt nærmiljø med badestrand, roklub, skole, børnepasning og fritidsaktiviteter. Der er kort cykelafstand til Struers bymidte og under 20 km til motorvejsnettet – ideelt til både familier og seniorer, der ønsker at bo fredeligt og samtidig være tæt på by og transport.
Kontakt os allerede i dag på 97851900 og book en fremvisning. Vi viser boligen frem alle ugens dage – og glæder os til at byde dig velkommen på Tranevej 30.
.
Fakta om Struer (20.229 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 15,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.918 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.908 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.006 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 19,5
- Sagsnr.
- 70504581
- Boligareal
- 132 m²
- Vægtet areal
- 142 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 591 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1986
- Ombygget
- 1993
- Energimærke
- C
- Altan/terrasse
- Ja
- Liggetid
- 81 dage
Oplysninger

Når en dør lukkes åbnes der en ny.....
Oprindeligt et citat fra Alexander Graham Bell, manden som opfandt telefonen. Citatet fortsatte dog således: ”…men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi end ikke ænser den åbne." Hvor er det dog rigtigt - heldigvis har livet lært mig, at have fokus på den åbne dør.