Villa fra EDC

Lemtorpvej 3, Nørlem

7620 Lemvig

765.000 kr.

3/3 rum, 122 m²
Nyhed

Gennemgående moderniseret villa på attraktiv adresse

Almindeligvis er beliggenheden det vigtigste, når man køber bolig. Men på Lemtorpvej 3 i Nørlem er det ikke kun den attraktive adresse, der er værd at hæfte sig ved. Den klassiske mu­rer­mester­vil­la fra 1955 er nemlig gennemgående moderniseret, og med flotte opdateringer samt en stor, flot baghave er det en ind­flyt­nings­klar bolig, der byder jer velkommen.

Stilmæssigt hører villaen til de sene mu­rer­mester­vil­la­er, og de røde mur­stens­fa­ca­der og det høje stueplan er klassiske kendetegn. Indenfor rummer boligen 122 m², og dertil kommer en kælder på 48 m². Kælderen er i fin stand med to lyse disponible rum i boligkvalitet, og disse ledsages af et stort værksted, et vaskerum og et viktualierum.

I stueplan indgår køkken-alrummet i et moderne rumforløb med stuen, og begge opholdsrum har fortsat de flotte, klassiske plankegulve. Det lyse køkken byder på hvide, grebsfri elementer og mørk bordplade, og der er tilmed trold­tekt­lof­ter - en detalje som også går igen på første sal. Her ligger boligens soveværelse, som har walk-in-closet, og værelset suppleres af en stor, møblerbar repos. Begge etager er desuden udstyret med hver sit lyse badeværelse, der begge fremstår nydeligt opdateret.

Med en stor baghave er der også god plads til at nyde udelivet. Ved stueplan er der anlagt en hævet terrasse, der samtidig fungerer som overdækning til terrassen nedenunder. Dermed har I altid mulighed for at finde en plads i sol eller skygge. Haven er flot anlagt med varieret beplantning, og I får endvidere en lukket carport på 28 m².

Beliggenheden i det østlige Lemvig er særligt attraktiv for børnefamilier. Der er for eksempel få hundrede meter til Lemtorpskolen, og I finder ligeledes lokale pas­nings­mu­lig­he­der i nærområdet. Legepladser og rekreative fællesarealer giver i øvrigt kvarteret et grønt islæt.

Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale - og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skatepark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.

Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idræts­fa­ci­li­te­ter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som også har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.

Kontakt os på tlf 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71105868
Boligareal
122 m²
Kælder
74 m²
Vægtet areal
156 m²
Rum/værelser
3/3
Grundareal
561 m²
Antal etager
3
Byggeår
1955
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.167 kr.
Pris/m²
4.904 kr.
Pris
765.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
12 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
40.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.276 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.395 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00