På Lykkensdalsvej 35 får I en velholdt og nænsomt opdateret 70’er-villa, hvor den klassiske byggestil, de gode materialer og den funktionelle planløsning stadig står stærkt. Her bor I i ét plan med 158 m², og allerede fra første skridt indenfor mærker I, at boligen er skabt til en hverdag, der skal fungere nemt. De to stuer giver jer et dejligt opholdsmiljø med plads til både samvær, ro og gæster, mens de brede vinduespartier trækker lyset ind og skaber en fin forbindelse til haven. De originale kvaliteter som skiffer- og egeparketgulve giver boligen karakter, og planløsningen byder samtidig på fire gode værelser, badeværelser, stort bryggers, viktualierum og god opbevaringsplads på loftet.
Udelivet er en af boligens helt store styrker. Grunden er på 1.146 m² og fremstår som en grøn og ugeneret oase med frugttræer, beplantning og masser af plads omkring huset. Den store sydvendte terrasse bliver et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret, og den overdækkede del fungerer nærmest som en ekstra opholdszone i direkte forlængelse af stuen. Her kan I sidde i læ, nyde haven og lade dørene stå åbne, så inde og ude smelter sammen. Haven har en fredelig stemning, hvor naturen kommer tæt på, og der er god plads til både børneliv, haveinteresse og stille stunder i solen.
Beliggenheden er særdeles attraktiv for jer, der ønsker en rolig base i Brabrand med kort afstand til både hverdag og natur. I bor i et trygt og veletableret kvarter i gåafstand til den populære Engdalskolen, samt flere daginstitutioner og dagligvareindkøb. Samtidig indbyder nærområdet til mange gode stunder bl.a. med Brabrand Sø, Årslev Engsø og Langdalens grønne stiforbindelser i området er oplagte mål for gå-, løbe- og cykelture, og I har nem adgang mod både Aarhus C og motorvejsnettet. Det gør adressen til et stærkt match for familien, der ønsker plads, ro og natur – uden at give køb på en praktisk hverdag.
Nysgerrig på mere? Så ring til os på 86 26 17 00.