Aavej 14, Ballen
Solgt

Flot og attraktiv ejendom centralt i Ballen
Stort, velholdt hus med bolig og B&B, særdeles attraktiv beliggenhed midt i det populære Ballen med knap 250 m til badestrand og lystbådehavn med gode spisesteder, caféer, tøjbutikker, kunsthåndværk, dagligvarebutik mv. Færge til Sjælland (afstand til havn ca. 1 km) og til Jylland (afstand ca. 9 km), bl.a. passagerfærge til Aarhus C.Ved ombygningen i 2006 er der indrettet en privat bolig på 100 kvm i stueplan. Værelserne til udlejning er fordelt med fire i stueplan og to på 1. sal.
Boligen rummer stue med lys fra tre sider, bl.a. glasdør til terrassen. Der er åben forbindelse fra stue til køkken med gulvlem til lille kælder samt fritstående elementer fra IKEA med stålbordplade. Ved lille mellemgang ligger teknikrum med god opbevaringsplads, vaskemaskine og tørretumbler. Mod vejen endnu en stue med flot, profileret listeloft mellem synlige bjælker og glasdøre til køkken, entré og terrasse. Flot badeværelse med klinkegulv, badekar og bruseniche i glassten; soveværelse har walk-in closet. Der er fin loftshøjde i stueplan og flot trægulv i stuer og værelse.
De fire B&B-værelser i stueplan har alle eget bad og indgang via delvis overdækket træterrasse på vejsiden. De to på 1. sal deles om ét bad og har trappe fra entré I gavl mod sydvest. Ligesom i boligen er der lagt vægt på at gøre værelserne både indbydende og funktionelt indrettede. Indbo fra de udlejede værelser medfølger i handlen.
Varmekilden er fjernvarme fra lokalt værk og der er klargjort til brændeovn inde i boligen. Ydervæggene er pudsede, og taget er omkring 2008 skiftet til røde vingetegl. På 1. sal er der tagvinduer mod haven og fine, buede kviste mod vejen.
Den ugenerte have er omgivet af buske og træer, og der er stenterrasse i vinkel mod sydvest. Syd for huset p-plads og garage, mod nord et lille udhus.
Ejer har i en årrække selv drevet udlejningen primært via egen hjemmeside -
Fakta om Samsø (3.656 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,9%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 2.636 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.088 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.213 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 1
- Gns. klassekvotient
- 23,9
- Sagsnr.
- 83203894
- Boligareal
- 100 m²
- Vægtet areal
- 0 m²
- Rum/værelser
- 9/7
- Grundareal
- 771 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1912
- Ombygget
- 2006
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 322 dage
Oplysninger

Tryghed og god service!
For mig er det vigtigt at kunderne føler sig trygge når der tages store beslutninger ved enten køb og salg