På Onsbjerg Hovedgade 30 finder I en velholdt og hyggelig villa med en god planløsning, en flot have og masser af anvendelige kvadratmeter. Her får I en bolig, der passer godt til både børnefamilien, parret eller jer, som ønsker god plads både inde og ude. Samtidig bor I i Onsbjerg, tæt på friskole, børnehave og med kort afstand til Tranebjergs indkøbsmuligheder og øvrige faciliteter.
Stueplan byder på en hyggelig stue med trappe til 1. sal, et stort og lyst køkken-alrum med god plads til familiens samlingspunkt, et soveværelse, et badeværelse med gulvvarme, samt en entré med adgang til kælderen. Hertil kommer en hyggelig udestue, der forlænger udesæsonen og skaber et ekstra opholdsrum med udsigt til haven.
På 1. sal finder I tre gode værelser. Det ene er et rummeligt soveværelse, mens de to øvrige værelser har hems, som giver ekstra anvendelsesmuligheder til opbevaring, leg eller overnatning.
Kælderen er både tør og anvendelig og rummer i dag bryggers med kontorplads og flere gode opbevaringsrum, som giver ekstra plads i hverdagen.
Udendørs venter en særdeles hyggelig og velanlagt have med frugttræer, buske, blomsterbede og drivhus. Derudover får I flere gode udhuse, et anvendeligt anneks, samt en carport, der i dag benyttes til cykler og opbevaring. En indbydende ejendom med mange muligheder og en attraktiv beliggenhed på Samsø.
Huset er registreret som helårsbolig, men kan frit anvendes som fritidsbolig. På Samsø er der et væld af muligheder for aktiviteter, med b.la. velrenommeret 18-hullers golfbane ud til Samsø Bælt, verdens største labyrint, et rigt foreningsliv, afvekslende natur og mange forskellige kulturelle oplevelser i løbet af året. Fra Samsø er der gode færgeforbindelser fra Sælvig Havn til Jylland og direkte passagerfærge til Aarhus C. Derudover færge til Sjælland fra Ballen Havn.