På en rolig og naturskøn beliggenhed udbydes nu denne sjældent udbudte landejendom, der kombinerer charmen fra det oprindelige landliv med moderne komfort og funktionalitet. Her får du hele 202 m² beboelse fordelt på to velfordelte plan, tre udhuslænger med et samlet areal på 550 m², og en stor grund på hele 16.500 m², der giver masser af plads og frihed til både fritidsprojekter, hobbylandbrug, dyrehold eller blot ren naturglæde.
- Gennemgribende istandsat bolig – klar til indflytning
Stuehuset fremstår i særdeles flot stand og er løbende moderniseret med øje for både funktionalitet og æstetik. Intet er overladt til tilfældighederne – ALT er gennemgået, og resultatet er en lys, imødekommende og moderne bolig, hvor man straks føler sig hjemme. Ejendommens opvarmningssystem består af en kombination af luft-/vand varmepumpe og træpillefyr – en energieffektiv løsning, som holder varmeudgifterne nede og komforten i top. Stueplan byder på gulvvarme i stort set alle rum (med undtagelse af stue og soveværelse)
- Udeliv og omgivelser
Med en grund på hele 16.500 m² får du masser af luft omkring dig, plads til at udfolde dig, og muligheden for at leve et liv tættere på naturen. Der er rig mulighed for etablering af hestehold, en stor køkkenhave, drivhus, frugttræer eller blot at nyde den eksisterende natur og udsigt. Du ankommer til ejendommen via privat allé, hvor så snart du kører ind på granitskærverne falder skuldrene og roen falder over dig. Grunden er i etableret med to folde til heste, en stor og velholdt have med flotte og forskellige træer samt buske, hvor der rundt om på grunden er etableret flere gode udemiljøer bestående af terrasser.
- Tre store udhuslænger – mange muligheder
De sammenhængende og rummelige udhuslænger på henholdsvis 150 m², 200 m² og 200 m², som alle fremstår i god stand. Det skal fremhæves, at samtlige tage er udskifet, og spærene er enten udskiftet eller forstærket, hvilket giver en robust, asbestfri og langtidsholdbar løsning. Indvendigt fremstår længerne i den oprindelige staldstil – rå og autentiske, men med et enormt potentiale for f.eks. værksted, opbevaring, hestebokse, gildesal, atelier eller noget helt andet. Her er masser af plads til både erhverv og fritid.