Ditzelsvej 5
Købsaftale underskrevet

Ekstremt velindrettet og renoveret etplansvilla på populær beliggenhed
På Ditzelsvej 5 har vi fået denne fantastiske renoverede etplansvilla til salg! Velkommen indenfor i 178 m2 velindrettet bolig som rummer stort soveværelse, 4 gode værelser, stor stue med udgang til delvist overdækket terrasse, lækkert køkkenalrum med gulvvarme, 2 badeværelser, begge med gulvvarme og flot bryggers. Boligen er moderne indrettet med børneafdeling og forældreafdeling og fremstår generelt flot og velholdt. Den ligger på 802 m2 grund med nem og lukket have, carport, flere hyggekroge/terrasser og unik gårdhave.Du træder indenfor i rummeligt indgangsparti med plads til at hænge overtøjet og ordne håret inden du træder videre ind i et fantastisk køkkenalrum med flotte klinkegulve og et moderne grønt køkken fra 2023. Her er der plads til at den store familie kan samles om langbordet. Videre herfra kommer du ind i meget stor lys stue med trægulve og store vinduerspartier mod den lukkede have. Fra stuen kommer du i forældreafdelingen som udover det store soveværelse med skabsplads rummer et dejligt værelse/kontor med udgang til gårdhaven og et stort badeværelse fra 2007. I den anden ende af huset finder du den lukkede børneafdeling, der rummer 3 gode værelser og eget badeværelse renoveret i 2001. Fra køkkenet er der også adgang til dejligt bryggers med nye elementer og vaskesøjle. Herfra er der udgang til gårdhaven og carporten.
De flotte lysgrå klinker fra køkkenet, går igen i både bryggers og gangarealer og på værelserne er der tæpper.
Også udvendigt fremstår huset meget flot. Det er blevet pudset for ca. 10 år siden, taget er skiftet i 2001 og alle vinduer og døre er skiftet i 2006.
Når du bosætter dig på Ditzelsvej, er du ikke mere end 5 minutters gang fra både skole, institutioner, hallen og indkøb. Hammel rummer lidt af det hele, et aktivt foreningsliv, en aktiv handelsstandsforening, en by beliggende tæt på naturen og er du pendler, er der ikke mere end 20 min. kørsel til motorvejen. Ønsker du en renoveret villa med en opvokset have i et dejligt område? Så kunne Ditzelsvej være lige noget for dig!
Fakta om Favrskov (49.359 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,7%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,6
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.766 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.957 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.101 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 13
- Gns. klassekvotient
- 20,7
- Sagsnr.
- 84500046
- Boligareal
- 178 m²
- Vægtet areal
- 182 m²
- Rum/værelser
- 6/5
- Grundareal
- 802 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1970
- Ombygget
- 1976
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 467 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

