Højagervej 27
Solgt


Indflytningsklar villa med en skøn have på en attraktiv beliggenhed, i kort afstand til Husodde strand!
Denne skønne villa ligger i den attraktive del af Stensballe, blot få minutters gang fra Husodde Strand og Elbæk-skoven. Ligeledes finder man naturstien, der går langs hele nordsiden af Horsens fjord, i kort afstand fra ejendommen. Her kan man gå talrige, rolige vandreture mens man nyder den smukke udsigt over fjorden. Foruden den skønne natur, byder Stensballe også på skole, daginstitutioner, sportsfaciliteter, golfbane, restaurant og flere gode indkøbsmuligheder – alt sammen i gå og cykelafstand fra boligen.Huset er løbende vedligeholdt og moderniseret og det er tydeligt at der er blevet passet på huset. Bl.a. bør det nævnes at vinduerne er skiftet løbende fra 2005 og frem. Derudover har nuværende ejer fået renoveret badeværelse i 2008, samt køkkenet i 2016.
Man bliver budt varmt indenfor i husets rummelige entré, hvor der er god plads til overtøj. Herfra træder man ind i en fordelingsgang hvor fra der er adgang til 2 gode børneværelser, et skønt soveværelse med skabsvæg, samt et lækkert badeværelse fra 2008 med separat bruseniche og gulvvarme. Desuden er der også et stort bryggers med plads til både vaskemaskine, tørretumbler, samt diverse opbevaring.
I den modsatte ende af huset finder vi et lyst og moderne Kvik køkken fra 2016, med quooker. Fra køkkenet er der adgang til en stor, hyggelig vinkelstue med både spiseplads og plads til tv og sofagruppe. Herfra kan du træde ud i en 22 m2 stor udestue, som giver nogle gode kvadratmeter.
Til ejendommen hører der en yderst hyggelig sydvestvendt have med flere gode terrasser der indbyder til masser af gode stunder. Derudover hører en carport med tilhørende skur, samt et ekstra anneks, som giver gode muligheder for ekstra opbevaring.
Ejendommen er separatkloakeret og opvarmes med fjernvarme.
VI GLÆDER OS TIL AT BYDE JER VELKOMMEN PÅ HØJAGERVEJ 27!
Fakta om Horsens (97.921 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,7%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.702 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.061 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.034 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 15
- Gns. klassekvotient
- 23
- Sagsnr.
- 87005096
- Boligareal
- 108 m²
- Vægtet areal
- 115 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 762 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1968
- Ombygget
- 1990
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 40 dage
Oplysninger

Vi hjælper dig trygt videre!
At handle bolig er en stor beslutning. Uanset om man skal handle sin første bolig, eller om man skal skilles eller måske har prøvet at miste sin nærmeste, så sætter jeg en ære i at gøre mig umage hver dag og at hjælpe dig trygt og godt videre.