Velbeliggende og velholdt villa på lukket villavej – ideel til børnefamilien
På Ege Allé 56 i Nørre Snede finder I denne solide og velholdte rødstensvilla, beliggende på en lukket og rolig villavej i et attraktivt og veletableret kvarter – særligt oplagt for børnefamilien.
Villaen er opført i 1980 og byder på 150 veldisponerede kvadratmeter i stueplan samt en fuld kælder på yderligere 150 kvm med egen indgang. Hertil kommer en carport på 39 kvm samt en skøn overdækket terrasse, som ligger ugenert i den hyggelige have.
Boligen fremstår løbende opdateret med bl.a. betontagsten fra 2001 og udskiftede vinduer i hele huset i 2012/2013. Derudover er der installeret Genvex ventilationsanlæg i størstedelen af villaen, hvilket bidrager til et godt indeklima.
Husets naturlige samlingspunkt er det indbydende og rummelige alrum, hvor et lækkert Modulia-køkken ligger i åben forbindelse med spisepladsen. Her er der god plads til både hverdagslivet og de større sammenkomster – et perfekt rum til både madlavning, lektielæsning og bare almindelig hverdagssamvær.
Fra alrummet er der adgang til en hyggelig stue med brændeovn og udgang til den overdækkede terrasse, som indbyder til mange gode timer udendørs – uanset om det er afslapning, middage eller en stille stund i rolige omgivelser.
Stueplan rummer desuden to gode børneværelser, et nyere gæstetoilet fra 2025 samt et soveværelse med tilhørende badeværelse lige ved siden af.
Den store kælder giver et væld af muligheder og fremstår med flere gode disponible rum. Her er bl.a. indrettet vaskerum, hobbyrum, værksted og aktivitetsrum – kun fantasien sætter grænser for anvendelsen.
En rummelig og særdeles funktionel villa med mange anvendelsesmuligheder, god plads til hele familien og en attraktiv beliggenhed i et af Nørre Snedes eftertragtede villakvarterer. Her får I en bolig, der er klar til at danne rammen om familiens næste mange år.
Området:
Nørre Snede - byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 30- 40 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle samt flere motorveje i kort afstand. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives - også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggende på en dejlig naturgrund.
Se nærmere på: