Prærievænget 17-19 – Stor og stilfuld familievilla på dobbeltgrund midt i Nørre Snede
På Prærievænget 17-19 finder du denne imponerende og indflytningsklare etplansvilla fra 2008, som fremstår særdeles velholdt og næsten som ny. Ejendommen er beliggende på to matrikler med et samlet grundareal på 2.504 kvm midt i et attraktivt og udbygget villakvarter i Nørre Snede – tæt på skole, idrætshal, boldbaner og den skønne skov, som byder på gode stisystemer og naturoplevelser.
Villaen har et bebyggede areal på hele 308 kvm, hvoraf 225 kvm udgør boligen og 83 kvm den integrerede garage. Alt fremstår i topstand – gennemført, stilrent og med en indretning, der både er funktionel og indbydende for den moderne familie.
Indenfor byder villaen på et stort og lyst hjerterum, hvor køkken og alrum smelter sammen i et naturligt midtpunkt for familiens hverdag. Herfra er der udgang og udsigt til den dejlige, store have, som ligger helt ugenert bag den smukke, tætte bøgehæk. I åben forbindelse med alrummet ligger stuen – hyggeligt placeret i et roligt hjørne af huset, perfekt til afslapning og samvær.
Forældreafdelingen består af et stort soveværelse med eget walk-in-closet, kontor/værelse samt et lækkert badeværelse. I den modsatte ende af villaen finder du børnaeafdelingen med to rummelige værelser og eget badeværelse – ideel for familien med børn i alle aldre. Fra den integrerede garage er der adgang til en stor gang og et praktisk bryggers.
Garagen er i særklasse – 83 kvm. Lagt med epoxy gulv, monteret med to automatiske porte, troldtektloft og radiatorer, masser af plads til både biler, hobby og opbevaring. Her kan familien holde masser af dejlige familiefester og fødselsdage.
Udenfor får du en kæmpe, velanlagt have, der indbyder til leg og ophold. Her er der masser af plads til børnenes udfoldelser, evt. med indretning af trampolin, stor sandkasse, klatretårn, bålplads og masser af andre muligheder for indretning til mange timers udeliv. Haven er smukt indrammet af bøgehæk, som giver et harmonisk og privat udtryk.
Denne ejendom oser af kvalitet, vedligeholdelse og kærlighed til detaljer – her får du en villa, hvor alt står skarpt, og hvor du blot skal flytte ind og nyde det.
Kort sagt:
En eksklusiv og indflytningsklar familievilla på dobbeltgrund – midt i byen, men med fornemmelsen af ro, plads og natur. Et hjem, der skal opleves!
Fakta:
Ejendommen består af to matrikelnumre. 1 ey Nr. Snede by, Nr. Snede - Prærievænget 17 samt matr.nr. 1 ex Nr.Snede by, Nr.Snede - Prærievænget 19, hvor villaen er beliggende på.
Matr.nr. 1 ey er på 1.000 kvm. og matr.nr. 1 ex er på 1.504 kvm.
Villaen er gennemmuret
Der er gulvvarme med termostater i hele villaen samt radiatorer i garage
Der er indlagt centralstøvsuger med teknikskab i garage
Opvarmes med fjernvarme
Der er indlagt fællesantenne
Området:
Nørre Snede - byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives - også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler
Se nærmere på: