På Vibevej 5 finder I denne pæne og rummelige villa, som tilbyder ideelle rammer for familien med 2–3 børn. Ejendommen er beliggende i et roligt og veletableret villakvarter med kort afstand til skole, stadion, idrætsfaciliteter og hverdagens øvrige fornødenheder.
Villaen er på 156 m², opført i 1965 og tilbygget/moderniseret i 1975. Facaden fremstår i røde sten, taget er eternit fra 2012, og vinduer samt døre er udskiftet i 1998. Siden da er boligen yderligere opdateret med nye gulve i hele huset, vandskurede vægge, nye indvendige døre overalt samt et opdateret køkken fra 2016, hvilket giver et ensartet og tidssvarende udtryk.
Grunden er på 840 m² og er velanlagt med en dejlig, overskuelig have og en sydvendt terrasse i direkte forbindelse med boligen – perfekt til udeliv og hyggelige stunder.
Velindrettet planløsning:
Boligens indretning er både funktionel og familievenlig. I bydes velkommen i et praktisk bryggers med videre adgang til det lyse køkken med spiseplads, indrettet med moderne elementer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og TV-stue/alrum på ca. 32 m², hvor der er god plads til både hverdag og gæster. Her er villaens naturlige samlingspunkt.
Fra alrummet er der åben forbindelse til en hyggelig opholdsstue med pejs (bemærk: pejsen anvendes ikke p.t.) og direkte udgang til terrasse og have. Boligen rummer i alt fire gode soverum, heraf et forældresoveværelse samt flere værelser.
Derudover findes et badeværelse med bruseniche og skabsarrangement, vindfang med træloft samt fordelingsgang med eltavle.
Til ejendommen hører en carport på 23 m² samt et solidt udhus på 19 m² – ideelt til opbevaring af haveredskaber, cykler og havemøbler.
Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem, der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole er tosporet med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggenhed på en dejlig naturgrund.
Fakta:
Ejendommes vand og spildevand er adskilt – foran til regn ledning og bagved til faskiner
Opvarmes med fjernvarme – beregnet varmeforbrug årligt kun kr. 12.400,00
Taget er fra 2012 – eternittag.
Alle vinduer er skiftet i 1998 og et i stue er nyere. Alle indvendige døre er skiftet, lagt nyt gulv og vandskurret vægge i 2024.