Velkommen indenfor på Vester Fælledvej 40 – en indbydende og velholdt, der byder på en gennemtænkt planløsning over tre plan med masser af skønne detaljer.
Hjemmet byder velkommen i en rummelig entré, hvor der er et smukt indgangsparti med flisegulv, hvidmurede vægge og en elegant, svunget trappe, der leder dig op til husets skønne opholdsmiljøer eller ned i kælderen.
Boligens hjerte udgøres af den skønne, hævede stueetage, hvor et stort, åbent køkken-alrum smelter sammen med stuen. Her er der lyse trægulve, fine detaljer med stukrosetter og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, herunder en charmerende karnap mod gaden, der skaber en dejlig rumfornemmelse.
Køkkenet fremstår stilrent i hvide elementer med mørke træbordplader og ligger i åben forbindelse med spise- og opholdspladsen, hvilket skaber det perfekte samlingspunkt for hverdagen. Fra Køkkenet er der direkte udgang til en fantastisk, overdækket udestue med store glaspartier, som fungerer som en naturlig forlængelse af boligen og giver et skønt udsyn til den skønne have.
På husets første sal mødes man af endnu en stor, herlig opholdsstue med lofter beklædt med lyse træpaneler, synlige træbjælker og hyggelige tagvinduer samt udgang til en skøn altan. Etagen byder på masser af indretningsmuligheder, lyse gulve og en fantastisk rumfornemmelse.
Husets kælder er særdeles anvendelig og byder på et flot, funktionelt bryggers med lyse klinker, vaskearrangement samt hvide elementer, et lækkert nyere badeværelse med bruseniche samt to disponible rum i god stand med lyse gulve og fine indretningsmuligheder.
Udenfor venter en dejlig, ugeneret have med en stor, solrig træterrasse, hyggelige beplantninger, græsplæne samt gode udendørs opholdsmuligheder. Til ejendommen hører desuden en god indkørsel med carport. En virkelig skøn ejendom, der skal opleves!