Ålborgvej 201, Syvsten
998.000 kr.


























Særdeles velholdt og hyggelig villa med udsigt til åbne marker
Med sit herskabelige ydre, nydelige indre og et boligareal på 176 m2 fordelt på halvandet plan er denne villa ikke en, der går i glemmebogen lige med det samme. Og det hele bliver kun bedre af, at selve ejendommen er fra en periode hvor enkelthed og høj kvalitet prægede de danske boliger. Den gule murermestervilla med sine røde vingetagsten fremstår både hyggelig, lys og særdeles velholdt.Den store grund på 1.572 m2 fortjener bestemt også et par rosende ord. Her kan I nemlig se frem til en baghave, der omkranses af markerne og dermed er fuldstændig ugeneret. Spiselige spireprojekter i drivhuset suppleres af lægivende træer, mens udsynet fra den solrige fliseterrasse mod sydøst er flot og uspoleret. Carporten suppleres af et godt udhus på 9 m2.
I stueplan samles den skønne bolig i et par særdeles indbydende opholdsrum. Køkken-alrummet er indrettet mod havesiden, og her kan I nyde godt af den smukke udsigt til de åbne arealer, hvor I desuden har udgang til terrassen. Den tilstødende stue er skøn og det er også på dette plan boligens 2 ud af 4 værelser findes. Dertil har bryggerset plads til vaskefaciliteter og dublerer endvidere som indgangsparti. Og endelig rummer boligen selvfølgelig et flot badeværelse moderniseret i 2021 - endda med behagelig gulvvarme samt et praktisk toilet, så tag jer bare god tid – med 2 toiletter slipper I for utålmodig banken på døren. Førstesalen fungerer som en decideret værelsesafdeling med 2 hyggelige værelser og et stort opholdsrum alle med loft til kip samt synlige bjælker.
Syvsten er en dejlig landsby, hvor I bliver en del af et aktivt lokal- og foreningsliv. Byens helt store samlingspunkt er Syvsten Hallen – her afholdes året rundt flere arrangementer af forskellig art. I det daglige fornægter den praktiske placering på landkortet sig heller ikke, og I kan hurtigt nå til Sæby eller koble jer på E45 og nå til det inderste af Aalborg på en lille halv time.
I har kort sagt meget godt i vente her i Syvsten. Kontakt os for en fremvisning.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.