Stationsvej 44B, Biersted
Købsaftale underskrevet


God villa i Biersted med luft til vand varmepumpe
Stationsvej 44B i Biersted er en velindrettet og indbydende villa i ét plan med en praktisk planløsning og en god fordeling af rum. Huset ligger for enden af en blind vej, hvilket giver en tryg og fredelig beliggenhed – perfekt til både familieliv og afslapning.Derudover har boligen energimærke C og et estimeret varmeforbrug på kun 9.800 kr. årligt, hvilket giver lave driftsomkostninger og en energivenlig hverdag.
Når du træder indenfor bydes du velkommen i entréen, hvor der er plads til sko og overtøj. Fra entréen er der blandt andet adgang til badeværelset og boligens to værelser. Badeværelset er lyst og funktionelt med badekar, som giver mulighed for ekstra afslapning i hverdagen. Begge værelser har en god størrelse og faste skabe, der sikrer rigelig opbevaringsplads.
Stuen ligger centralt i huset og byder på et skønt lysindfald samt direkte udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Køkkenet er placeret tæt ved stuen og er indrettet med gode arbejdsforhold og plads til spisebord. Fra køkkenet går du videre til et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, plads til kreativ udfoldelse, skabsplads og udgang til endnu en terrasse samt til den integrerede garage.
Udendørs venter en dejlig have med to terrasser – én mod syd og én mod nord – så du altid kan finde læ og sol. Det store drivhus giver dig mulighed for at høste egne grøntsager, spise drivhusets smagfulde vindruer, eller skabe en hyggelig oase med blomster og planter. Garagen tilbyder desuden god opbevaringsplads, eller måske den kan omdannes til et ekstra værelse.
Beliggenheden er yderst attraktiv med meget kort afstand til skolen, så børnene nemt og sikkert kan gå dertil. Der er også kort afstand til indkøb, offentlig transport og idrætsfaciliteter. Derudover er der mange grønne områder med bl.a. søer og marker med hestehold.
Her får du en bolig med en solid og gennemført indretning i rolige omgivelser – klar til at byde dig velkommen hjem.
Fakta om Jammerbugt (37.954 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,7%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 13,2
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.724 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.985 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.941 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 12
- Gns. klassekvotient
- 19,3
- Sagsnr.
- 94404602
- Boligareal
- 120 m²
- Vægtet areal
- 125 m²
- Rum/værelser
- 3/2
- Grundareal
- 1.094 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1966
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 125 dage
Oplysninger

Det handler om at gøre sig umage!
At handle bolig er noget helt helt særligt, og en meget stor beslutning. Derfor er det en kæmpe glæde når vi får lov til at handle netop din bolig.