Kilden - moderniseret villa med skønt havemiljø...
Med en beliggenhed for enden af Nordstjernevej, i en dejlig, naturskøn have med skønne terrasser, finder I dette gennemmoderniserede hus.
Villaen har hvidmalede, netpudsede facader med træ/alu vinduer, sort tag og zinktagrender som altsammen er med til at give huset et flot, moderne udtryk.
Villaens udemiljøer er helt særlige: I får en lukket gårdhave, græsplæne med flotte, store træer, og så får I ikke mindst det fedeste terrassemiljø, med lækker glasstue/udestue, kæmpestor kompositterrasse med læhegn i topkvalitet i glas/komposit.
VILLAEN INDEHOLDER: Meget flot og stort bryggers med skydedørsgarderobe (2020) fra Kvik og hævet plads til vaskemaskine- og tørretumbler. Superflot køkken (2017) fra Kvik med hvide, grebsfri elementer og alt i gode hvidevarer, stor lys stue med udgang til både udestue og terrasse. Fordelingsgang med skydedørsgarderobe, flot gæstetoilet med gulvvarme, 2 gode værelser med parketgulv, lækkert badeværelse med gulvvarme, badekar, bruseniche og hvide grebsfri baderumselementer, stort soveværelse med skydedørsgarderobe, parketgulv og adgang til en suveræn hems/disp.rum med ovenlysvindue og god loftshøjde.
Villaen fremtræder indbydende indenfor med hvide huntonit lofter, hvide døre, flotte parket- og klinkegulve og ikke mindst et dejligt lysindfald.
Udover boligen på de 151 kvm. er der et godt, velisoleret udhus som kan benyttes til træningsrum eller lign, værksted, et 2-delt udhus, brændeskure m.v. Har I hund, så vil den elske at boltre sig i den indhegende have.
I kan flytte ind straks, da huset netop er fraflyttet.
Kontakt EDC Frederikshavn for fremvisning af Nordstjernevej 21, Kilden.