Katrinedalsvej 30A, 1.
Købsaftale underskrevet

Lys og charmerende villalejlighed i hjertet af Katrinedalskvarteret – med have, udsigt og plads til hele familien
Lys og charmerende villalejlighed i hjertet af Katrinedalskvarteret – med privat have, udsigt og plads til hele familienVelkommen til denne unikke villalejlighed i ét af Vanløses mest eftertragtede og hyggelige kvarterer – Katrinedalskvarteret. Her får du en rummelig og lys bolig fordelt over 1. og 2. sal i en klassisk ejendom fra 1929, med en gennemtænkt planløsning, skønne detaljer og adgang til egen privat baghave, hvor både æbletræer og skovjordbær gror.
Boligen rummer i alt 128 m², hvoraf 85 m² findes på 1. sal og 43 m² på 2. sal. På 1. sal bydes du velkommen af et lyst og moderne køkken-alrum fra Invita i åben forbindelse med stuen – perfekt til både hverdag og gæster.
Her finder du også et værelse, et flot renoveret badeværelse fra 2021 samt en elegant trappe i asketræ, der fører op til boligens 2. sal. Øverste etage blev renoveret i 2017 og er udnyttet med respekt for både funktionalitet og æstetik. Her finder du tre gode soveværelser, et ekstra toilet, massive trægulve og Velux-vinduer med solceller og solmarkiser, der skaber et fantastisk lysindfald og åbner op for en imponerende udsigt over København – inkl. fyrværkeriet fra Tivoli på særlige aftener. I 2023 blev der desuden tilføjet to nye Velux-vinduer samt en ny kvist mod haven, som fuldender komforten og det moderne udtryk.
Hverdagsluksus og haveidyl
Lejligheden har brugsret til hele den grønne baghave hvor man kan opholde sig helt privat og hvor der er plads til hygge og leg. Man har også egen carport, eget kælderrum med opbevaring og toilet, samt adgang til en fælles vaskekælder. Haven er noget helt særligt med frugttræer, bærbuske, krydderurter og en overdækket terrasse, hvor der er læ for vinden og aftensol til de lange sommeraftener.
Område og naboskab i særklasse
Katrinedalskvarteret er kendt for sin rolige stemning, nærhed til grønne områder og et stærkt nabofællesskab. Her bor du ugeneret i en lukket villavej, med kort afstand til både metro, S-tog og cykelafstand til Nørrebro på 10 minutter. Den lokale skole er populær og har et godt ry – og netop dét var afgørende for de nuværende ejere, hvor den ene er lærer.
Er du på udkig efter en rummelig, indflytningsklar og stemningsfuld villalejlighed med sjæl, lys og udsigt? Så er dette hjem måske det, du har ventet på.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk
Fakta om København (667.099 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,1
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.996 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.987 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.317 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 63
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 27204199
- Boligareal
- 128 m²
- Kælder
- 85 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 432 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1929
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 51 dage
Oplysninger

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Allan Wittig
Medejer, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE