Ikast-Brande Kommune byder på en vifte af oplevelsesmuligheder for alle generationer. Naturen med den jyske højderyg, den uspolerede hede, de mange søer og åer er oaser, samt en handelsby med hyggelige cafeer og restauranter. Sammenholdt med gratis offentlig transport i bybusserne i kommunen og mere end 24 daginstitutioner i kommunen, så er Ikast-Brande en kommune for alle.
Signalement af Ikast-Brande Kommune
De kulturelle flagskibe markerer den jyske ihærdighed og bevirker, at man også kan opleve international kunst på høj plan i det midtjyske. Kommunen er ligeledes kendetegnet ved en række internationale virksomheder, der bibringer høj aktivitet og optimisme, som også sætter spor hos handelslivet og mindre erhvervsdrivende.
Sporten har en stor stjerne i kommunen, hvilket bevirker internationale faciliteter til alle brugere - både eliteudøvere og motionister. Den unikke beliggenhed i hjertet af Jylland gør det nemt at komme til de mange og alsidige attraktioner.
Et område med mangfoldige muligheder – der med glæde imødekommer familien og den enkeltes ønsker og behov.
www.ikast-brande.dk
Det vil Ikast-Brande Kommune gerne være kendt for
Ikast-Brande Kommune er en attraktiv erhvervs- og boligkommune kendetegnet ved:
- Erhvervsflagskibe og en innovativ iværksætterkultur som forandringsparate borgere støtter op omkring
- Et varieret udbud af boliger i attraktive og aktive byer og landsbyer – med god infrastruktur og fine pendlermuligheder til store bycentre
- En folkeskole som - i tæt samspil med forældrene - udvikler såvel elevernes faglige og personlige evner, som lysten til uddannelse
- Idræt og kultur – elite og bredde – hvor fundamentet er det stærke foreningsliv/ildsjæle
- En vekslende og smuk natur - med bakkelandskab, søland, store plantager og hede - der åbner sig for aktive borgere og turister
- En aktiv befolkning som er præget af lysten til at tage ansvar for egen livskvalitet og tage del i udviklingen af kommunen
- Byråd og administration der forventer at blive udfordret af borgerne – og selv offensivt udfordrer alle, der vil være med til at sætte nye dagsordener for erhvervs- og boligkommunen
Det vil Ikast-Brande Kommune gerne vise frem
I Ikast-Brande Kommune er der oplevelser for alle. Kommunen byder på både sport, kultur, international kunst og ikke mindst uspoleret natur.
Brande er en populær handelsby for hele området med et stort opbud af specialforretninger.
Byen Brande er en charmerende handelsby med mange overraskelser – Mur- og gavlmalerier tiltrækker mange kunstelskere. Byens kulturcenter RemisenBrande er vært for en række aktiviteter.
Brande er et virkeligt godt udgangspunkt for familien, som søger eventyr i naturen eller forlystelser og attraktioner som let lader sig kombinere. Det velkendte LEGOLAND i Billund og den store SAFARIPARK i Givskud er begge "lige om hjørnet", og derudover findes der en række interessante seværdigheder i umiddelbar nærhed af Brande.
Ikast er kendt for sin entusiasme indenfor sportslivet og har dermed de faciliteter, der skal til - både for motionister og professionelle udøvere.
Den overdækkede gågade byder på både special- og dagligvareforretninger.
I Ikast ligger også Specialhistorisk Museum om vandforsyning i Danmark gennem tiden samt udsigtstårn. Tårnet er opført i 1948 som vandtårn til forsyning af Ikast by. Det blev taget ud af drift i 1987. I 1989 blev det indviet til offentligt udsigtstårn og til museum om vandforsyning i Danmark gennem tiderne.
Find yderligere inspiration på www.visitikast-brande.dk