Her findes alt fra spændende parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder til fritidslandbrug. Bymidten i Ringkøbing er smukt bevaret og ført tilbage i den oprindelige byggestil, med tegltag og småspossede vinduer og brostensbelagte gader.
Signalement af Ringkøbing-Skjern Kommune
Det er ikke uden grund, at Ringkøbing blev Europas lykkeligste by i 2007. I Ringkøbing-Skjern kommune møder du det rolige parcelhuskvarter, til de spændende ejerlejligheder i centrum af byerne og vender du snuden ud mod marken, så finder du de interessante fritidslandbrug. Kommunen har meget at byde på, også når det kommer til skoler og daginstitutioner for børnefamilierne eller den offentlige transport i området. Kommunen er den største i Danmark målt på areal, og fylder knap 1500 kvadrat kilometer i den danske land. Den er oprindeligt en sammenlægning af 5 kommuner som følge af kommunesammenlægningerne i 2007.
Det vil Ringkøbing-Skjern Kommune gerne være kendt for
Ringkøbing-Skjern Kommune er rent geografisk Danmarks største med et areal på 1489 kvadratkilometer. Kommunen har over 58.000 indbyggere, som bor i naturskønne omgivelser. Det er det bedste udgangspunkt for at skabe drivkraft, dialog og dynamik mellem mennesker, foreninger og virksomheder. Langs med vestkysten står ca. 8.000 feriehuse. Hvert år har vi ca. 4 mio. turistovernatninger. Turister er altså en stor del af Ringkøbing-Skjern kommune når de hvert år lejer sommerhusene langs vestkysten. De betyder meget for kommunen og vi gør derfor alt hvad vi kan for at de skal føle sig velkomne når de er her. Kommunen bryster sig også af at have job til alle, på grund af de store vestjyske produktionsvirksomheder er der mange arbejdspladser, både i kommunen, men også i nabokommunerne, som man med fordel an pendle til forholdsvis hurtigt.
Det vil Ringkøbing-Skjern Kommune gerne vise frem
Kommunen har unikke naturområder, som bl.a. tæller Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord, Nationalparken Skjern Å, Tipperne, Borriss Hede - et af landets største hedeområder -, Hoverdal Plantage, Dejbjerg Hede og Vesterhavet. Oplagte udflugtsmål til en gå-tur med hunden eller en familieudflugt i weekenderne.
Havnemiljøerne er også attraktive områder, og i Ringkøbing er der virkelig miljø. I den indre by er der i forhold til byens størrelse mange unikke butikker, hyggelige cafeer og velbesøgte restauranter. Når man går i de brostensbelagte gader, fører de lige ned til den hyggelige havn og til Ringkøbing Fjord. Ringkøbing Fjord er ideel til vindsurfing, hvilket tydelig mærkes så snart der er lidt vind i bølgerne. Ringkøbing-Skjern Museum er desuden altid et besøg værd.
Stauning whisky, som er dansk produceret whisky produceres også i kommunen og der afholdes jævnligt rundvisninger på distelleriet i Skjern. Det er også i Ringkøbing-Skjern kommune at den berømt Vesterhavsmost bliver produceret, af æbler fra den lokale plantage. Mosten produceres i 10 forskellige varianter og er dyrket under ”barske” vejrforhold, netop fordi kommunen ligger hvor den gør.
Vi har højt til loftet og store, åbne områder i landskabet, hvor øjet og sindet kan finde hvile. Læs mere på www.visitvest.dk