Sådan får du mere plads i det lille hjem

    Lider din bolig af pladsmangel? Så se med her! Vi har samlet en masse plads­be­spa­ren­de løsninger og idéer, som udnytter pladsen i dit hjem bedst muligt.

    1. Gå efter et skrivebord med op­be­va­rings­plads
    Drop det upraktiske skrivebord med alt for lidt op­be­va­rings­plads. Gå efter et multimøbel med et skrivebord i midten, hvor der er masser af plads og hæng skabe foroven til at gemme de mindre pæne ting.

    2. Det lille og enkle hjem
    Vil du have et hjem, der er så rydeligt og minimalistisk som muligt, skal du holde væggene hvide uden billeder og droppe gulvtæpper.

    3. Opbevar ting under sofaen
    Gem din store cd-samling under sofaen, eller udnyt pladsen til duge, strygejern, julepynt og sengetøj.

    4. Hylder frem for reoler
    Sæt 6-7 hylder op over hinanden i stedet for en reol. Det giver et lettere udtryk og gør det nemt at støvsuge gulvet. Ved at holde reolen i hvid ligesom væggen, virker den mindre bastant.

    5. Opbevaring under sengen
    I soveværelset kan du altid bruge gennemsigtige rullebokse under sengen, hvis du mangler op­be­va­rings­plads. De er nemme at få ud og ind. Byg også skabe under dine skrå vægge. Der er et stort udvalg af forholdsvis billige skabe og låger i Ikea eller Silvan.

    6. Spiseplads i det lille køkken
    Ønsker du at skabe en spiseplads i et mikrokøkken, er et klapbord en god løsning.

    7. Udnyt pladsen under trappen
    Udnyt pladsen under en trappe og lav et lille hjemmekontor. Vælg et smalt skrivebord og brug væggen til opbevaring.

    8. Skab mere plads i de helt små rum
    For at skabe plads i en lille gang eller entré, kan du tage væggene i brug til opbevaring. Hæng kurve eller lignende op på væggen.

    9. Mere plads på børneværelset
    Vælg en høj seng til et lille børneværelse. Så er der også plads til at lege.