Ejendomsmægler Løkken

EDC Danebo, Løkken

Hos EDC Danebo er lokal forankring ikke bare salgs-ord – det er virkelighed.

EDC Danebo består af 17 forretninger, heraf 8 Nordenfjords – en af dem er placeret i Løkken, og det er den, fordi vi oprigtigt tror på, at den indsigt vi har i lokalområdet, gør os til en bedre mæglervirksomhed.

Vi er en del af en stærk alliance i EDC-mæglerkæden, der betyder, at den enkelte forretning står helt unikt stærkt i forhold til markedsføring af boliger, udveksling af erfaringer og kendskab til udviklingen i landsdelen og boligmarkedet i det hele taget – men vi er også en selvstændig forretning så lokalt forankret, at vi rent faktisk selv har spadseret på de strande og nydt de udsigter, vi lovpriser i boligannoncen.

Vi holder af det område, vi driver forretning i. Vi kender det – næsten – som vores egen bukselomme.

Vi har selv købt hus engang. Flere af os har solgt et. Vi ved godt, hvordan det er, at lukke døren bag sig. Vi forstår, at det er noget særligt at sætte et hjem til salg.

Vi driver en sund og solid forretning – og det gør vi fordi, vi investerer os selv i at være den mægler der er ”tættere på”. Det er vores mulighed for at finde det sted, hvor du eller en anden føler sig hjemme. Det er succeskriteriet!

LØKKEN - NÅR HIMMEL OG HAV STÅR I ET

Løkken har i flere hundrede år været kendt for sin særlige stemning. Byen har siden jernbanen blev anlagt i 1900-tallet været badeby og et attraktivt feriested for både danske og internationale turister.

De hundred år gamle karakteristiske hvide badehuse på stranden bærer vidnesbyrd om påstanden; kærligheden til Løkken går i arv i generationer – og den er værd at holde fast i.

Byens karakter er i nogen udstrækning defineret af de gamle fiskerhuse, der smukke og velbevarede står som stensikre bevis for levet liv – og i øvrigt i fin harmoni med den naturlige udvikling gennem årene. Du kan slentre i historien om skudehandlerne, de nøjsomme fiskere og håndværksmestrene, der var med til at grundlægge byen i deres ansigts sved. Du kan vandre rundt i fortællingen om en by man rejser langt for at komme til. Du kan hoppe ud i det, som tusindvis før dig; havet, det smukke, spejlblanke, oprørte, stille og, når solen står højest på himmelen, tiltrængt svalende hav.

Løkken er Hjørring Kommunes 6. største by med omkring 2000 indbyggere. Erhvervslivet i byen er i høj grad forbundet med byens status som turistmål – men med et aktivt og attraktivt lokalt erhvervs- og kulturliv er byen i den grad også en velvalgt bosætningsby.

Løkken har alt det en familie behøver; folkeskole, børnehave, bibliotek og et stort udvalg af detail- og dagligvareforretninger – og så har den jo meget mere…

De mange turister betyder, at byen i ferieperioder summer særligt. Der er et stort udbud af restauranter og cafeer, rigtig mange aktiviteter – også i forbindelse med havet, og så er der jo noget særligt over ferieglade mennesker, der smitter af på alle, der bor i byen. Den nye renoverede mole giver læ for fiskerne, der sætter både ud fra kysten – men har også givet borgere og gæster mulighed for, at komme helt tæt på vesterhavet med fiskestang eller bare for at kigge bølger.

Landskabet er både forunderligt og foranderligt. Om sommeren indbyder klitterne til leg, havet til hurlumhej og sommernætterne her på toppen af landet synes vitterlig særligt lyse. Efteråret og vinteren i Løkken bærer en sjælden fornemmelse af, næsten uanset hvor i byen du bosætter dig, at være tættere på. Som om årstiderne her er særligt synlige.

Løkken har mange spændende boligtyper. Du kan bo i byhus med udsigt til historien, du kan investere i fritidshus og vinde tilbagevindende hævd på hyggen, eller du kan slå dig ned med familien i en af de velbyggede villaer og vågne til havudsigt og himmel. Hver dag. Det kan være her, du har hjemme.

Skal udfyldes

Aftal et gratis og uforpligtende møde med EDC Danebo, Løkken

Jeg giver samtykke til, at EDC må kontakte mig med henblik på markedsføring af ydelser inden for ejendomsrelaterede områder via e-mail, telefon og brev. Du kan altid tilbagekalde samtykket ved at kontakte os på edc@edc.dk

Mød din lokale ejendomsmægler

   
Der er ingen boliger i den valgte kategori eller kommune.
Vi kan desværre ikke vise indholdet i øjeblikket. Prøv igen senere...

Oplysninger om ejendomsmægleren

Forsikringsoplysninger

Vi har tegnet ansvarsforsikring hos 

Tryg Forsikring
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup

Forsikringen dækker alene formidling af ejendomme beliggende i Danmark

Garantistillelse

Via garantifond i Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København S

Regler for ejendomsmæglere

Vi er underlagt ejendomsmæglerlovgivningen som administreres af Erhvervsstyrelsen. Læs mere om loven på erhvervsstyrelsen.dk.

Butikken og dens ansatte er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Klager

Vil du som forbruger klage over en ejendomsmægler, kan dette ske til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Islands Brygge 43, 2300 København S, telefon 70 25 36 66. Du kan læse mere om, hvordan du gør på ejendomsmaeglernaevnet.dk.


Du skal være opmærksom på, at du skal betale et klagegebyr på mellem 250 og 700 kr. afhængig af kravets størrelse.

Samarbejdspartnere

EDC samarbejder med en række banker og andre virksomheder, hvorfra mægleren modtager provision, vederlag, rabat mm.
Kontakt butikken for yderligere oplysninger om provisionens, vederlagets eller rabattens størrelse.

Læs mere

Lokale aftaler