Budrunder er blevet mere almindelige

Se kø­ber­rå­d­gi­ve­rens gode råd 

De uformelle budrunder, eller ‘budkrig’, hvis der skal skrues lidt op for retorikken, er blevet mere almindelige på det danske boligmarked. 

Det gælder især ejer­lej­lig­he­der i de største byer, hvor det de seneste år i den grad har været sælgers marked med mange ivrige købere og et udbud, der har haft svært ved at følge med efterspørgslen.

I København endte cirka hver fjerde lejlighed i marts i budrunde. I Aarhus omkring hver tredje, samtidig med at en tredjedel af lejlighederne blev solgt til en pris, der var højere end udbudsprisen. Det gjaldt kun 7 pct., altså mindre end hver tiende, i samme periode sidste år.

De fleste budrunder er uformelle

I praksis findes der to former for budrunder: Den formelle, som er tilrettelagt efter reglerne i Bekendtgørelse om salg af fast ejendom ved budrunde, også kaldet Bud­be­kendt­gø­rel­sen, og en mere uformel, hvor de interesserede købere blot afgiver deres bud gennem ejen­doms­mæg­le­ren, der har boligen til salg.

Køberrådgiver og indehaver Nina Fredsgaard Strange Jensen, EDC Danebo i Aalborg, hjælper boligkøbere fra første fremvisning til de står med nøglerne til deres nye hjem i hånden. 

Hendes generelle råd i forbindelse med budrunder, formelle eller uformelle, er at ‘glemme’ de andre købere, at have sin egen budstrategi og at være opmærksom på ikke at lade sig rive med:

-  Vi taler på forhånd med køberen om, hvad der er et absolut maksimum. Hvis de så kommer op og nærmer sig den, skal de virkelig mærke efter, om de vil overskride den. Det er også altid en god idé at spørge sig selv, om man ville være lige så interesseret i boligen, hvis der ikke var andre købere, siger hun og uddyber:

- De fleste mennesker er modtagelige overfor, og bliver påvirket af, hvad andre synes er attraktivt og interessant. Omvendt skal man heller ikke lade sig skræmme af, at andre også står klar til at byde. Det er jo egentlig kun et godt tegn, at boligen er attraktiv.

Den gode ma­ve­for­nem­mel­se

En vigtig del af overvejelsen er, hvor meget luft der skal være i budgettet til alt det ekstra med den nye bolig.

- Er det f.eks. OK, at man ikke rejser på ferie tre gange om året, og måske ikke spiser ude så ofte som man har været vant til? Det er vigtigt, at man tager en god snak om rådighedsbeløb før og efter boligkøbet, og om hvordan man ønsker at leve i hverdagen. Hvis man er kommet med sit absolut bedste bud og alligevel ikke vinder budrunden, skal der nok dukke en ny bolig op på et senere tidspunkt. Man skal ikke lade sig presse til at byde så højt, at ens økonomi eller ma­ve­for­nem­mel­se bliver dårlig. Selvom der er mange følelser på spil skal man forsøge at bevare roen og altid sove på det, understreger Nina Fredsgaard Strange Jensen og slutter med et par gode tip, hvis du som køber skal ud i en budrunde:

- Byd altid et skævt beløb, lad sælger bestemme over­ta­gel­ses­da­to­en og prøv at forhandle dis­po­si­tions­ret – altså adgang til boligen, f.eks. for at komme i gang med at male – før den formelle over­ta­gel­ses­da­to, i stedet for prisafslag. Det betyder måske mindre for sælger end afslaget.