Få boligejere har klaget over 2020-vurderingen
Skatteekspert: Få klager kan ikke tolkes som tilfredshed
Historier om ejendomsvurderinger, der spænder fra lettere fejlplacerede og halvskæve til ‘helt væk’, har været en fast tilbagevendende føljeton i medierne, siden de første vurderinger dukkede op i 2021.
Alligevel har relativt få danske boligejere besværet sig med at klage; indtil videre har kun 0,4 pct., svarende til 6.283 boligejere ud af 1,7 mio., klaget over deres endelige 2020-vurdering.
“Et godt tegn”, mener skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der dog samtidig oplyser, at hun vil holde øje med, at “Vurderingsstyrelsen gør sig umage med at vejlede og hjælpe danskerne samt retter vurderingerne, hvis de ikke er retvisende”, som hun formulerer det i Berlingske.
Klagere skal på detektivarbejde
Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert hos BDO, en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder, er knap så positiv: - Jeg tror, at man skal være meget forsigtig med at tolke de relativt få klager, som at folk er tilfredse eller finder vurderingerne retvisende, siger han til avisen.
De relativt få klager skyldes efter Henning Boye Hansens vurdering primært to forhold. For det første, at mange har modtaget en vurdering, der er for lav, og dermed ingen interesse har i at klage, selvom vurderingen er skæv. For det andet , at den enkelte boligejer selv skal kunne påvise, at vurderingen er mere end 20 pct. ved siden af, for overhovedet at kunne klage.
- Det kræver et frygteligt detektivarbejde at påvise, og det er med til at holde klageprocenten nede, for hvis man ikke orker den slags og ikke mener, at man kan påvise, så giver man op på forhånd, mener han.
Se også:Vigtigt for boligejere at forholde sig til 2022-ejendomsvurderingen
Ombudsmanden holder også øje
Skatteministeren er ikke den eneste, der har blikket stift rettet mod Vurderingsstyrelsens håndtering af kommunikation og klagehåndtering i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger. Det har Folketingets ombudsmand også.
Han har her i efteråret stillet en række krav og spørgsmål til styrelsen foranlediget af en konkret klagesag. Blandt andet vil ombudsmanden gerne have svar på, hvordan det sikres, at der er dokumentation for de bagvedliggende beregninger, der kan forklare en boligejer, der klager, hvordan man er nået frem til de forskellige tal.