Fra leje til ejerbolig - ja tak
Er på boligkøberes Top-3 grunde til at skifte
Vi kunne godt bruge lidt mere plads - jeg vil hellere eje min egen bolig, i stedet for at bo til leje, som jeg gør nu - jeg leder efter en bolig, der ligger et andet sted, end den nuværende.
Sådan kan Top-3-begrundelserne sammenfattes, efter at Boligsiden har spurgt sine brugere ”hvis du skal købe bolig, hvad er så den primære årsag?”
Cirka en tredjedel (32 pct.) af deltagerne i undersøgelsen svarede “Størrelsen på min nuværende bolig passer ikke længere”. Så her er det sandsynligvis begivenheder som at flytte sammen med kæresten eller familieforøgelse i juniorafdelingen, der udløser boligjagten.
Brug for at flytte til noget større?
Find ud af hvad din nuværende bolig kan sælges til
Bestil et gratis salgstjek her
Blandt de 23-årige er det ifølge Danmarks Statistik hver femte, der bor i ejerbolig; ti år senere, når beboerne er midt i 30'erne, er andelen af leje- og ejerboliger lige stor.
Hellere eje end leje
Mens der er lige så mange som sidste år, der angiver ønsket om mere plads som den primære årsag til at købe ny bolig, er der i den nyeste undersøgelse lidt flere (26 pct, en stigning på 2 pct.-point) , der svarer, “Jeg bor til leje, og jeg vil gerne købe en ejerbolig”.
Det kan måske virke lidt underligt, at så stor andel af nuværende lejere ønsker sig at komme ind på et ejerboligmarked, hvor de jævnligt kan se og høre historier om, at priserne stiger. Men netop prognoserne for de kommende år, der forudser fortsatte prisstigninger på ejerboliger, kan være en god grund til at komme ind på markedet, mener EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann:
Købelyst og købekraft er der
- Det giver kommende boligejere en tro på deres investering, når der er forventninger om, at boligens værdi vil fortsætte med at stige. Det øger købelysten, samtidig med at købekraften er til stede, fordi danskernes økonomi generelt er stærk med høj beskæftigelse og både lønforhøjelser og skattelettelser, der enten er trådt i kraft eller er på vej, siger han.
Ejerboliger udgør godt halvdelen af boligmarkedet i Danmark, men der er store forskelle.
I Københavns Kommune er kun cirka en femtedel (20-22 pct.) af boligerne ejerboliger, mens der i kommuner med store parcelhuskvarterer, og generelt i landkommuner, ofte er overvægt af ejerboliger.
Hvad mon huset kan sælges til?
Få et uforpligtende bud fra EDC-mægleren
Ifølge Danmarks Statistik bor cirka 40 pct. af danskerne til leje, mens omkring 60 pct. bor i en ejerbolig. Adskillige undersøgelser har gennem de seneste år vist, at 75 - 80 pct. af danskerne helst vil på i ejerbolig, hvis de selv kan vælge.