Klar til sommerhusjagt?
Her er de billigste kommuner
Hvis du går og venter på, at det skal blive rigtig lunt i vejret før sæsonen for køb og salg af sommerhuse for alvor starter, kan du risikere, at ventetiden bliver en dyr fornøjelse.
2026 er nemlig startet i friskt tempo med høj aktivitet på sommerhusmarkedet, idet vi i EDC i januar, februar og begyndelsen af marts samlet har gennemført 9 pct. flere handler end i samme periode sidste år. I sommermånederne er interessen naturligt nok størst, men det er værd at lægge mærke til, at det samlede januarsalgstal på godt 600 handler ikke har været så højt siden årene 2021 og 2022.
Især i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Odsherred har der været ekstra stor interesse blandt sommerhuskøberne.
Får I ikke rigtig brugt sommerhuset?
Udsigt til fortsatte prisstigninger
I løbet af det seneste år er prisen på et sommerhus steget i gennemsnit ca. 9 pct., med de største stigninger øst for Storebælt. Der er umiddelbart ikke udsigt til, at priserne kommer til at falde i 2026.
- Med det rigtig fine salg her i de første måneder af året, der endda har været præget af sne og kulde, er der grund til at tro på et år med fortsat stigende priser på sommerhuse. Som vi har set før, betyder stigende uro i verden endvidere, at mange danskere søger mod nære og hjemlige rejsemål, så det kunne også pege i retning af et ekstra-ordinært godt år for sommerhusene, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. - Det er som altid en “alt-andet-lige” betragtning, idet eksempelvis pludselige rentestigninger kan få billedet til at ændre sig.
Sælg sommerhuset
Få et uforpligtende bud på salgsprisen
De billigste sommerhusområder
De dyreste sommerhuse findes i nærheden af de største byer, hvor man kan bruge huset en større del af året, men stadig pendle dagligt til en arbejdsplads i byen.
Derfor er kvadratmeterprisen for et fristed til ferier og weekender også væsentligt lavere i områder som Sydjylland, Lolland, Langeland, Fyn og omkring Limfjorden. På Sjælland får du mest for pengene ved at se på sommerhus i Nordvestsjælland. Generelt gælder det, at du kan købe et billigere sommerhus, hvis det ikke er så vigtigt, at det ligger tæt ved vandet.
Se, hvad er til salg lige nu
På landsplan er kommunerne med de laveste kvadratmeterpriser på sommerhuse:
Vesthimmerland (12.055 kr./kvm.)
Aalborg (13.469 kr./kvm.)
Skive (13.541 kr./kvm.)
Mariagerfjord (14.743 kr./kvm.)
Tønder (15.502 kr./kvm.)
Sommerhuse til salg i hele sommer(hus)landet