Når afdragsfriheden frister
Afdragsfrihed på realkreditlånet har været muligt for danske boligejere siden 2003, og senest har flere banker introduceret nye låntyper, hvor man kan slå afdragsfriheden til og fra i kortere eller længere perioder, hvis man betaler et månedligt tillæg til bidragssatsen.
Man skal dog være opmærksom på, at de nye muligheder for afdragsfrihed kan blive dyre, hvis belåningen er over 60 pct. af ejendommens værdi. Den aktuelle priskrig på boligfinansiering har medført, at der ikke er noget tillæg for afdragsfrihed ved lave belåninger, men det er som nævnt en konsekvens af den priskrig, der udspinder sig lige nu.
Bedst at holde sig under 60 pct. belåning
60 pct.-grænsen for belåning af boligen har nemlig stor betydning for, hvor meget du skal betale i bidragssats, hvis du sætter afdragene på pause.
Forskellen på over/under de 60 pct. belåning er mellem 0,35 og 0,40 procentpoint hos de fire største realkreditinstitutter. Det lyder måske ikke af så meget, men det løber hurtigt op. Med en restgæld på 2 mio. kr. svarer 0,40 procentpoint til 8.000 kr. ekstra om året.
Afdragsfrihed på boliglånene kan være med til at skabe den fleksibilitet, der gør, at man kan flytte forbrug fra en periode til en anden og bruge de frigjorte midler i perioder hvor behovet er større, f.eks. til istandsættelse af boligen, når der er små børn i familien eller ganske enkelt til at afdrage hurtigt på andre lån med en højere rente.
Lånet skal stadig ud af verden en dag
Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at afdragsfriheden normalt ikke påvirker, hvornår dit lån skal betales tilbage. Et 10 års afdragsfrihed på et 30-årigt lån betyder, at du derefter kun har 20 år at betale restgælden:
“Når afdragsfriheden er slut, skylder du altså stadig det samme beløb som før, og derfor vil din månedlige udgift stige mærkbart, når du skal til at betale afdrag på dit boliglån,” skriver de på Taenk.dk.