Se hvor store friværdierne er

    Over 1 mio. i næsten hver anden kommune 

    2.591 milliarder kroner. Så meget har danske boligejere i samlet friværdi, skriver Videnscentret Bolius. Siden udgangen af 2022 er den samlede friværdi steget med 467 milliarder. 

    Det svarer til et gennemsnit på den pæne side af 1,4 millioner kroner per bolig, men bag det tal gemmer der sig store forskelle alt efter hvilken type bolig, der er tale om, og hvor i landet den ligger.

    Største stigning for ejer­lej­lig­he­der

    Bolius’s opgørelse, der bygger på tal fra Nationalbanken, Danmarks Statistik og en analyse fra re­al­kre­dit­sel­ska­bet Realkredit Danmark viser, at fri­vær­di­stig­nin­ger­ne har været størst for ejer­lej­lig­he­der. 

    Opgørelsen omfatter tal fra ultimo 2022 til første kvartal i år og viser, at friværdien i denne periode har listet sig op på den pæne side af en million i 47 af landets 98 kommuner. 

    I en typisk ejerlejlighed er friværdien steget med 450.000 kr. For parcel- og rækkehuse er den gennemsnitlige stigning på 235.000 kr. I den mere beskedne afdeling, når vi taler stigning i friværdi, ligger sommerhusene med 110.000 kroner i gennemsnit.

    Hvor stor er din potentielle friværdi?

    Få et gratis salgstjek og find ud af det

    De største friværdier findes i kommunerne Frederiksberg og Gentofte, hvor husejerne kan glæde sig over gennemsnitlige friværdier på henholdsvis godt 10 og 6,6 millioner kroner.

    I den modsatte ende af skalaen finder vi kommuner som Lolland, Tønder, Ærø og Skive, hvor friværdierne holder sig under en halv million. I kroner knap så prangende, men procentvis faktisk relativt pæne stigninger de fleste steder.     

    Oversigt: Danmarks højeste og laveste friværdier

    Se friværdier i alle kommuner hos Bolius