Skal tøndesaunaen registreres i BBR?
Måske har du set spørgsmålet - her er svaret
Måske har du set filmen med den noget fraværende mor, spillet af Mia Lyhne, der er midt i sønnens skole-hjem-samtale, men mest har hovedet fyldt af alle de spørgsmål, der kan dukke op, når du sælger eller køber bolig.
Det resulterer i, at hun pludselig stiller den noget desorienterede lærer spørgsmålet: - Ved du om en tøndesauna skal med i BBR-registret, egentlig?
Og skal den så det? Oplyses i Bygnings- og Boligregistret? Svaret er: Kun hvis den er over 10 kvm, så altså nej, hvis den er mindre.
Reglerne for småbygninger
Reglen er, at alle bygninger over 10 kvm skal være registreret i BBR. Hvis du planlægger at opføre småbygninger med et samlet areal på over 50 kvm (20 kvm i rækkehusområder) i haven eller andre steder på grunden, skal du desuden søge om, og selvfølgelig have, en byggetilladelse.
Det gælder bygninger som carporte, skure, garager, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende. Husk også at melde byggeriet færdigt til BBR, ellers kan det udløse en bøde.
Hvad så med en trampolin?
Nyklassikeren i danske villa- og sommerhushaver, trampolinen, er ikke omfattet byggeloven. Derfor kan du placere havetrampolinen, hvor du synes, den står bedst. Så længe den står på din egen grund.
Der kan dog være særlige tinglyste begrænsninger eller forbud i lokalplanen, der afviger fra de generelle regler. Spørg mægleren om det.
Ring og få svar på dine boligspørgsmål
Der er mange spørgsmål, når du sælger bolig. Ring til din lokale EDC-mægler fra 8 - 22 og få svar.