Tag de gode vaner med på ferie

    Fem gode energitips til sommerlandet

    Uanset om det er dit eget sommerhus, eller du har lejet et skønt lille fristed et par uger i sommerferien, er det en god idé at tage de fornuftige strøm-, vand- og varmevaner med.  Der kan være mange kroner at spare på forbruget, 

    Mange af de gode råd og sparetips er sikkert dem, du allerede kender og bruger i hverdagen. De skal så bare lige med på ferie også.

    Fem gode energivaner til sommerhuset

    • Tjek temperaturen på køl og frys
      5 °C i køleskabet og -18 i fryseren er kulde nok til at mad- og drikkevarer holder sig friske. For hver grad, temperaturen ligger lavere end det, stiger forbruget med cirka 5 pct. 

    • Aftenhyg med lune tæpper
      En terrassevarmer bidrager til hyggen, men den er alt andet end energieffektiv. Det meste af varmen forsvinder ud i den danske sommeraften. Hyg med et par lune tæpper i stedet for. Hvis du vil bruge kunstig opvarmning er infrarød elvarme det mindst energikrævende.

    • Tør tøjet udenfor
      Der er meget strøm at spare ved at hænge nyvasket tøj, vådt badetøj og våde håndklæder til tørre udenfor i stedet for at lade tørretumbleren køre eller have den elektriske hånd­klæ­de­var­mer tændt. Og så er det da også ret sommerligt med flagrende vaske- og badetøj i haven.

    • Husk de gode badevaner
      Er du i lejet sommerhus med pool og spa, så dæk dem til, når de ikke er i brug. Ellers kan regningen for elforbruget løbe ubehageligt højt op. Og så er det jo oplagt at bade i havet, eventuelt efterfulgt af et kort brusebad. Cirka en tredjedel af det samlede energiforbrug går til det varme vand, så der er også en del at spare her.

    • Hold øje med strømprisen
      Hvis sommerhuset er tilknyttet en elaftale med variabel timepris, skifter prisen for strøm fra time til time. Der kan være store forskelle. Så hvis op­va­ske­ma­ski­nen eller tørretumbleren skal køre, og hvis bilen eller elcyklen skal lades op, kan det i dén grad betale sig at gøre det i de billige strømtimer.

      Du kan indtaste en adresse og se elprisen i de kommende timer her.

    Husk også at gøre ferieklar derhjemme

    Sluk for standby-apparater (computere, fladskærme, wi-fi, spil­le­kon­sol­ler o.lign.), så de ikke står og sluger strøm, mens du er væk. Tøm/sluk eventuelt køleskab/fryser, hvis boligen er tom i længere tid. Sørg også for at der er ener­gi­ef­fek­ti­ve LED-pærer i lamperne, hvis du kobler dem til tænd-sluk-ure. 

    Sluk for den udendørs vandhane, så vandet ikke siver og drypper fra haveslangen - eller endnu bedre: Luk helt for vandet til udendørshanen, så er du helt sikkert på ikke at komme hjem til en vandregning, der koster næste års sommerferie.   



    Køb, sælg eller lej sommerhus i Danmark