Tjen penge på at leje dit sommerhus ud

    Får du ikke brugt dit sommerhuset, eller overvejer du at sætte det til salg? Så husk, at du faktisk kan tjene lidt ekstra på at udleje det. Er sommerhuset allerede sat til salg, kan du også sagtens leje det ud, mens du venter på den rette køber. Og de første 44.500 kr. af le­je­ind­tæg­ter­ne er skattefri. 

    En ny undersøgelse blandt danskere, der leder efter et sommerhus hos EDC, viser, at fire ud af ti planlægger at leje det ud en del af året. Der er dog store regionale forskelle; i Region Syddanmark gælder det to ud af tre, mens det i hovedstaden kun er hver fjerde, der vil leje sommerhuset ud.

    Vælger man at leje huset ud en del af året, er der mulighed for et solidt økonomisk tilskud til sommerhuset. Hvis der er tale om et attraktivt hus i et område med mange turister, kan der for nogle endda være tale om en over­skud­s­for­ret­ning.

    De ganske lempelige skatteregler, der lader husejeren beholde en stor del af sine lejeindtægter, forudsat at udlejningen sker gennem et bureau, medvirker til, at mange ønsker at udleje. Har man eksempelvis en lejeindtægt på 100.000 kr. om året, er skatten kun godt 11.000 kr., hvis man har valgt beskatning med fast bundfradrag. Udgør lejeindtægten 50.000 kr., skal der stort set ikke betales skat.

    Forklaringen er, at man som sommerhusejer har et bundfradrag for lejeindtægter, hvilket i 2023 udgør 44.500 kr. Af indtægterne herudover kan der fradrages yderligere 40 pct., hvorefter resten beskattes som ka­pi­ta­lind­komst.

    Baggrunden for de attraktive skatteregler er beregninger, der viser, at et ud­lej­nings­som­mer­hus medfører en omsætning i lokalområdet på mere end 300.000 kr. om året. Ud­lej­nings­som­mer­hu­se­ne er dermed en særdeles vigtig kilde til beskæftigelsen uden for de store byer og til valutaindtægt til Danmark.

    Flemming Toft Andersen, som er direktør for Feriepartner, der er landets største kæde af selvstændige, lokale ud­lej­nings­bu­reau­er, oplyser, at ud­lej­nings­mu­lig­he­der­ne i 2023 tegner rigtig godt: – Efter corona har mange danskere fundet ud af, at sommerhusferie i Danmark sagtens kan konkurrere med Middelhavets ofte overfyldte strande. Vi havde rekord i udlejning i 2022, og meget tyder på, at 2023 bliver lige så god. Mange huse er allerede lejet ud hele sæsonen, og vi har fortsat masser af forespørgsler, så nogle nye huse på markedet vil helt sikkert blive modtaget med kyshånd. 

    Det er især familieegnede huse i nogenlunde pæn stand, som turisterne går efter. Er der plads til to familier, er det et ekstra plus, og så må der gerne være mulighed for nogle aktiviteter rundt om huset.

    Udlej gennem Feriepartner

    Vil du leje dit sommerhus ud, kan du trygt overlade det til Feriepartner Danmark, som er en del af EDC. Her er du sikret en høj kvalitet, troværdighed og attraktive priser.

    Feriepartner er organiseret lokalt og driver ikke et stort, dyrt hovedkontor, og derfor kan bureauet tilbyde gæsterne en billigere ferie og som­mer­hu­se­je­ren en bedre afregning end konkurrenterne. Privat udlejning gennem Feriepartner er altså en fordel for både sommerhusejer og feriegæst.

    Se mere om udlejning hos Feriepartner