Tre genveje til sommerhusdrømmen
Billigere køb og tilskud til driften
Drømmer du om sommerhus et sted i Danmark, men kan ikke helt se, hvordan det skal hænge sammen økonomisk?
Vi har fundet tre ‘genveje’, som en ad gangen, eller i kombination, kan være det, der gør, at drømmen kan gå i opfyldelse: Samkøb, udlejning og flexbolig.
Køb sommerhuset sammen med andre
Ved at dele sommerhuskøbet og driftsudgifterne med venner, voksne børn eller andre familiemedlemmer, kan der være mange penge at spare. Og så er I jo også flere til alt det praktiske i arbejdsweekenderne, hvor der virkelig skal tages fat, og hen over året til den løbende vedligeholdelse.
Tidligere i år spurgte Boligsiden sine brugere, hvad de mente om idéen med at købe sommerhus sammen med andre. Lidt over en tredjedel (35 pct.) svarede, at det lød som en løsning, de godt selv kunne overveje; langt de fleste (6 ud af 7) sammen med deres børn eller andre familiemedlemmer.
Uanset hvem du deler sommerhus med, er det vigtigt at have klare aftaler og husregler om rettigheder og forpligtelser fra start; gerne som en tinglyst samejeoverenskomst. Især spørgsmål vedrørende gæld og andre økonomiske aspekter er vigtige at have på plads. En exitplan - altså hvad skal der ske, hvis samejerskabet ophører af en eller anden grund - er også rigtig rar at have før det er aktuelt.
Læs mere hos Videncentret Bolius: Drømmen om fælles sommerhus kræver klare aftaler
Flexbolig - helårsbolig uden bopælspligt
Rundt omkring i landet, udenfor de traditionelle sommerhusområder, ligger der boliger, der oprindelig har været helårsboliger med bopælspligt, men har fået status af flexbolig. Det betyder, at de nu kan anvendes som fritidshus.
Der er især gode chancer for at finde en flexbolig, som familiens nye fristed i weekender og ferie, i kystnære kommuner på Sydsjælland, på Lolland-Falster og i dele af Nordjylland. Boligerne ligger både i eller ved mindre byer, men også helt for sig selv, hvis du drømmer om masser af natur med mulighed for vandre- og cykelture lige udenfor døren.
Find din nye flexbolig her: Se flexboliger til salg eller læs mere om flexboliger
Lej sommerhuset ud når du ikke skal bruge det
At leje sommerhuset ud i perioder, hvor der alligevel ikke er nogen, der skal bruge det, eller hvor I bare beslutter at udleje, kan give et mærkbart skattefrit tilskud til økonomien.
Hvis du lader Feriepartner, der er en del af EDC-gruppen, stå for det praktiske med udlejningen, kan du ved en årlig lejeindtægt på f.eks. 85.000 kr. putte knap 78.000 kr. af dem i lommen efter skat. Se mere om fordelene ved at udleje sommerhuset.