Aldershvilevej 107, 1. TH
Solgt


Indbydende og indflytningsklar lejlighed i eftertragtet kvarter
- Fantastisk lysindfald og sydvendt altan.- Sund ejerforening med grønne fællesområder.
- Tæt på sø, skov samt centrum og S-tog
Drømmer du om en lejlighed med masser af lys, moderne komfort og adgang til både grønne omgivelser og byens bekvemmeligheder? Så skal du opleve denne dejlige 4-værelses lejlighed på Aldershvilevej 107, 1. th.
Allerede når du træder ind i den rummelige entré, fornemmer du lejlighedens indbydende atmosfære. Her er god plads til jakker, sko og hverdagens ting – og herfra åbner hjemmet sig op mod en stor og lys stue med direkte udgang til en solrig sydvendt altan med ny altandør. Perfekt til morgenkaffen, eftermiddagssolen eller et glas vin i sommeraftenerne.
Stuen har en god størrelse og er let at indrette med både sofa- og spiseafdeling. Fra stuen er der adgang til endnu et stort rum, der kan bruges som spisestue, kontor eller ekstra soveværelse – alt efter dine behov.
Køkkenet indeholder et stilrent Vordingborg-køkken i moderne materialer med både opvaskemaskine og vaskemaskine diskret integreret – så praktisk som det er pænt.
Badeværelset er lyst og velholdt med hvide klinker og et hyggeligt badekar.
Lejligheden rummer desuden to gode soveværelser, hvor det største har indbyggede skabe fra Vordingborg. Hele boligen er moderniseret med flotte, gennemgående Junckers plankegulve i eg uden dørtrin, hvilket giver en elegant og sammenhængende fornemmelse i hele hjemmet. Der er også trukket ny el i lejligheden, så alt er klart til en ny ejer.
Ejendommen er en del af en sund og veldrevet ejerforening med grønne fællesarealer og hyggelige faciliteter som fælles frugt- og køkkenhave, overdækket terrasse. I den store fælleshave er der desuden også bålplads og brænde til fri afbenyttelse.
Lige nede foran opgangen er der en charmerende fælleshave på 100 m2, som deles og passes med stuelejligheden i nr. 107. Her kan man nyde morgensolen og havens fine nyere beplantning.
Du får også dit eget kælderrum samt adgang til fælles vaskeri, tørrerum, cykelkælder og et fælleslokale.
Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre: Du bor roligt, men centralt, med få minutters gang til Bagsværd centrum, hvor du finder indkøb, biograf, caféer og S-toget – og på bare 20 minutter står du på Nørreport. Naturen er også tæt på med både Bagsværd Sø og Hareskoven lige i nærheden – ideelt til gåture, løb eller bare ren afslapning.
Kort sagt: En lejlighed med masser af lys, luft og livskvalitet – klar til at byde dig velkommen hjem.
Vi glæder os til at vise dig rundt!
Fakta om Gladsaxe (70.958 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,9
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 4.011 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 4.032 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.286 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 22,8
- Sagsnr.
- 28801506
- Boligareal
- 88 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Byggeår
- 1955
- Energimærke
- D
- Altan/terrasse
- Ja
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 56 dage
Oplysninger
