Åbent hus (kræver tilmelding)
8. august kl 12.00 - 17.00
9. august kl 12.00 - 17.00
10. august kl 12.00 - 17.00

Åsvej 29, Ås7700 Thisted

Sommerhus

3/2 rum
61 m²
5.995.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
77003989
Boligareal
61 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
18.703 m²
Antal etager
1
Byggeår
2012
Liggetid
0 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.290 kr.
Pris/m²
98.279 kr.
Pris
5.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
300.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
32.581 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
25.978 kr.

Åsvej 29, 7700 Thisted

Fritidshus med et af områdets mest spektakulære fjordudsigter.

Så snart du svinger ind på den lange grusvej, fornemmer du noget specielt. Her en en helt særlig plet. Det første der rammer dig, er den gamle frugtplantage, plantet efter krigen i 1946 og i baggrunden ses Limfjorden og Mors med bl.a. smukke Hanklit. For enden af grusvejen, i læ for vest, møder du den smukke bygning fra 2012 med matsorte blokhusbrædder - helt ugeneret beliggende. Et velindrettet fritidshus - anvendeligt året rundt.
Foran huset er der en stor græsplæne til boldspil, leg og mulighed for familie og venner at være i deres campingvogn eller telt. Mellem frugthaven og græsplænen er der lavet højbede, drivhus, anlagt bærbuske, krydderurter og et stort figentræ - et godt måltid kan hentes her. Der er også anlagt bålplads. Mellem græsplæne, køkkenhave og fjord er der naturarealer, der oftest naturplejes af heste eller får. Æblehaven er ligeledes indhegnet, hvor der også naturplejes. Der er direkte adgang til fjorden med mulighed for at bade ved stranden eller have en kajak liggende til en rolig tur på fjorden. Det eneste, der kan forstyrre dig her, er de for­bi­pas­se­ren­de skibe eller en sæl, der kigger nysgerrigt op ad vandet.
Fra terrassen kan du nyde de mange sol- og måneopgange og en stor stjernehimmel uden lysforurening. Magiske syn og ren velvære for sjælen. Udestuen som har udgang til terrassen er husets leverum. Her har du udsigt til hele grunden med dets smukke natur, de mange spiselige goder og Limfjorden med smukke maleriske oplevelser og natur på Mors i baggrunden.
Huset er i stueplan 50 m2 og indrettet med et lyst køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, hvor de store vinduespartier lader udsigten blive en naturlig del af hverdagen. Her er desuden udgang til udestuen. Du får også et skønt bryggers og et dejligt badeværelse. Alle elementer i køkken/bad/bryggers er fra Hanstholm Køkken. I kælderen findes et soveværelse (11 m2 godkendt til beboelse) samt to disponible rum og en gang med gode an­ven­del­ses­mu­lig­he­der (iflg. sælger 39 kvm (ikke godkendt til beboelse)). Der er herudover et anneks på 10 m2 og et anneks på 14 m2, som giver mulighed for ekstra sovepladser til gæster. Der er kælet for detaljerne i huset og nuværende ejere har formået at lave et perfekt sted, hvor natur og hus går i ét, og hvor alt er tilgængeligt på den helt rigtige måde.
Ejendommen opvarmes med jordvarme, som sikrer en energieffektiv og økonomisk opvarmning året rundt.
Det er to matrikler, der er med i denne handel, da Åsvej nr.31 medfølger (2.903 kvm ud af de 18.703 kvm).
Som prikken over i'et er der naturligvis lavet et vildmarksbad og en udebruser. Ægte wellness under åben himmel. Start eller slut dagen med et forfriskende skyl under udebruseren eller det varme vildmarksbad med udsigt til fjorden og stjernehimlen.
Dette er et sted, der skal opleves, et skønt frirum med fokus på ro, afslapning, nærvær og nærhed i og med naturen.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken