Frederiksberg 6, Tranebjerg
Solgt

Harmonisk og grundigt istandsat helårshus
Harmonisk og grundigt istandsat helårshus beliggende centralt og fredeligt i Samsøs hovedby, Tranebjerg. Indenfor gåafstand finder man i Tranebjerg bl.a. børnehave, folkeskole, indkøbsmuligheder, restauranter, akutlægehus m.m.I stueplan er der afslebet trægulv og listelofter mellem synlige, hvidmalede bjælker. Stuen vender mod nordvest; her er brændeovn fra 2017, og åben forbindelse til velindrettet køkken fra omkring 2011, hvoraf opvasker og induktion kogeplade er fra 2023. Gulvet i køkkenet er nyere laminatfliser, og der er udgang til terrassen fra køkkenet. Fra entréen er der adgang til pænt badeværelse med klinkegulv med varme og bruseniche med glasdør. I stueplan er der desuden et soveværelse med vinduer ud mod haven.
Fra entréen fører en trætrappe med indbygget opbevaring, op til 1. salen der er udnyttet med dels et stort opholdsrum med tagvindue mod haven og kvistvindue mod vejen, dels et værelse med vindue i både gavl og tag samt opbevaring indbygget i den ene skunk. Gulvene er i hvidolieret ask, og skråvægge er beklædt med hvidmalede lister. Nuværende ejer har desuden skiftet alle punkteret ruder til energiklasse ruder.
Fra den store sydøst vendte stenterrasse er der adgang til bryggers/teknikrum med klinkegulv, bordplads, skab med unit til lokal fjernvarme, gennemstrøms vandvarmer samt Grander enhed (vitaliseret vand) tilsluttet det kolde indgangsvand. I forlængelse af indkørslen er der lukket carport med tagpap; skiftet i 2024 og med fjernbetjent port. Herfra er der adgang til cykelskur samt anvendeligt værksted. I carport er der placeret et muldtoilet; etableret i 2022. I tæt forbindelse med bryggers er der udendørsbruser med koldt/varmt vand samt udekøkken; begge dele er etableret i 2022.
Haven er fantastisk med en masse forskellige kroge, siddepladser og faciliteter, bl.a. et fint orangeri der i dag er indrettet med siddepladser og hvor der vokser druer under taget. Der er flere spiselige beplantninger rundt omkring i haven. Desuden er der en hyggelig havedam samt et stort brændeskur.
Der er gode færgeforbindelser til og fra Samsø – bl.a. passagerfærge direkte til Aarhus C samt bilfærger til henholdsvis Jylland og Sjælland.
Fakta om Samsø (3.656 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,9%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 2.636 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.088 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.213 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 1
- Gns. klassekvotient
- 21,5
- Sagsnr.
- 83203897
- Boligareal
- 107 m²
- Vægtet areal
- 113 m²
- Rum/værelser
- 4/2
- Grundareal
- 980 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1900
- Ombygget
- 2006
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 203 dage
Oplysninger

Tryghed og god service!
For mig er det vigtigt at kunderne føler sig trygge når der tages store beslutninger ved enten køb og salg

