Velkommen til Egevej 9 – en særdeles velholdt og moderniseret villa med hele 280 anvendelige kvadratmeter, som giver børnefamilien de optimale rammer for både hverdag, fritid og samvær. Her får I en sjælden kombination af masser af plads, en attraktiv og central beliggenhed samt en skøn dobbeltgrund på hele 1.736 m².
Ejendommen ligger i et eftertragtet og børnevenligt kvarter tæt på skole, institutioner, indkøb og fritidsaktiviteter. Her kan børnene trygt færdes blandt gode naboer og legekammerater, mens de voksne nyder en nem og bekvem hverdag med kort afstand til alt, hvad familien har brug for.
Boligen fremstår lys, indbydende og indflytningsklar efter en omfattende modernisering i 2012. De 140 m² bolig byder blandt andet på et skønt køkken-alrum som husets naturlige samlingspunkt, en dejlig opholdsstue med et fantastisk lysindfald, Soveværelse med skabsvæg og 3 rummelige værelser samt badeværelse og gæstetoilet. Derudover masser af opbevaringsmuligheder i form af indbyggede skabe.
Kælderen tilfører yderligere 140 m² i boligstandard og åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder. Her får I blandt andet to gode gæsteværelser, stort badeværelse, vaskerum, viktualierum samt en imponerende gildesal med bar. Perfekt til den pladskrævende familie, hjemmekontor, hobbyrum, teenageafdeling eller gæster, der ønsker deres egen afdeling.
Udenfor venter den imponerende dobbeltgrund med masser af luft omkring jer. Den store, hævede træterrasse bliver hurtigt familiens foretrukne samlingssted gennem sommerhalvåret. Her kan I nyde solen fra morgen til aften, samle familie og venner til grillmiddage eller blot slappe af i rolige og ugenerede omgivelser med udsigt over den rummelige have. Haven er anlagt med en stor plæne, som giver god plads til leg, boldspil og fremtidige projekter.
Boligen er samtidig opdateret med Genvex-ventilationsanlæg, efterisolering og hulmursisolering, hvilket sikrer et sundt indeklima og en god driftsøkonomi. Hertil kommer dobbeltcarport med integreret udhus på i alt 30 m², fiberforbindelse fra Norlys samt lader til elbil.
En sjældent udbudt ejendom med hele 280 anvendelige kvadratmeter, attraktiv central beliggenhed og en fantastisk dobbeltgrund, hvor familien kan få plads til det hele – både inde og ude.
KLIK IND PÅ NYTTIGE LINKS OG SE DE SPÆNDENDE ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER I LOKALOMRÅDET. SE MERE PÅ : OPLEVBROVST.DK