Huset med de mange muligheder
Hobrovej 209 – Charmerende villa med panoramaudsigt til Rebild Bakker
Velkommen til Hobrovej 209 – en villa, der emmer af natur, atmosfære og en helt særlig beliggenhed for foden af Roldskov og med Gravlev sø lige uden for. Her bliver du placeret med en imponerende udsigt over Rebild Bakker, i en bolig hvor charme og praktiske opdateringer går hånd i hånd. Med 161 m² bolig, en grund på 800 m² og en vidunderlig, frodig have, får du her en ejendom, der taler til både hjerte og fornuft. Her får du mulighed for at bo helt tæt på noget af det skønneste natur i Danmark samtidig med en infrastruktur der gør at du hurtigt kan komme til byen.
Opdateringer og komfort
Ejendommen har gennemg ået løbende forbedringer, herunder et nyere gasfyr, brændeovn fra 2009 samt solvarme til opvarmning af brugsvand – en energibesparende løsning, der også sikrer et grønnere hjem. Der er gulvvarme i køkkenet, badeværelset og gangen, hvilket skaber en behagelig temperatur året rundt.
Indretning med plads til nærvær og hverdagsro
Stueplan byder på en hyggelig entré, et stort og lyst køkken-alrum, et praktisk viktualierum samt et værelse og en dejlig stor stue – Med plads til både spiseafdeling og hverdagens afslapning. I denne etage finder du også badeværelse og adgang til tre terrasser, herunder en stor overdækket terrasse, der forlænger udesæsonen markant.
Førstesalen rummer en fordelingsgang med god opbevaringsplads, tre værelser, et soveværelse og et ekstra badeværelse – en god planløsning for både familieliv og overnattende gæster.
En have i særklasse – og en udsigt der giver smil på læben
Ude venter en stor, smuk have, der er anlagt med fokus på både skønhed og funktion. Her er plads til både børneleg, grønt fingerspidsarbejde og stille morgenkaffe i solen. Det hele er indrammet af grønne omgivelser – og med Rebild Bakker som bagtæppe får du en af områdets bedste udsigter direkte fra matriklen.
Et hjem med både sjæl og udsigt
Hobrovej 209 er ikke bare en bolig – det er et sted, man mærker. Et hjem hvor naturen er en konstant del af din hverdag.
Fra huset og til Gravlev kan man enten gå ad den brede rabat eller ad naturstien. I Gravlev er der hyggeligt landsbymiljø med fælleshuset ”Laden”, hvor der er tilbud om fællesspisning efterår og forår, yogahold, dart, korsang op mod jul o.m.a. Der er legeplads på fællespladsen, hvor der også er grillmuligheder og hvor fastelavnsfesten, sommerfesten og Sct. Hans festen bliver holdt. Gravlev har også sine egne kanoer til sejlads på Lindenborg Å.