Flot 3V med solrig altan
Lys og sydvendt 3V lejlighed med solrig altan, større badeværelse og flot nyere køkken.
Helt indflytningsklar lejlighed med lyse plankegulve, termovinduer og dejlig grøn udsigt til fællesarealerne. En perfekt lejlighed til den lille familie, parret eller som delelejlighed for 2 personer, endda med fællesstue.
Lejligheden fremstår lys og indbydende og i velholdt stand. I 2023/2024 blev køkkenet renoveret og fremstår med mørkegrå elementer, god skabsplads samt vaskemaskine og opvaskemaskine. Pænt badeværelse med store lyse fliser og med nyt toilet, håndvask, skab og amartur. Lejligheden har en helt optimal planløsning, hvad end du søger 2 stuer eller delelejlighed med stue + 2 værelser. Fordelingsentré med garderobe er praktisk i hverdagen. Hjertet i lejligheden er de 2 rummelige, sydvendte stuer, som desuden har udgang til en stor, solrig altan, hvor sommeren kan nydes i fulde drag. Soveværelse med klædeskab og en fin, grøn udsigt foreningens fællesarealer med græs, borde og bænke. Rigtig god loftshøjde fuldender lejlighedens samlede indtryk, som sætter den højt på skalaen.
Beliggende meget centralt og alligevel tilbagetrukket i det skønne område på Østerbro ved Emdrup Sø. Du ligger i et smørhul og får glæde af alle Københavns goder såvel Hellerup, Gentofte, Utterslev mose m.fl. Her er rigtig gode indkøbsmuligheder nært ved (3
supermarkeder i gåafstand) såvel caféer, take-away og ikke mindst kort afstand til S-tog (blot 7 minutters gang væk) og øvrig infrastruktur (bus samt indfaldsveje). Metroen finder du ved Fælledparken. Desuden kort cykelafstand til badestrand i Svanemøllebugten samt shopping i Waterfront shopping center i Hellerup. Fitness er i gåafstand og der er mange gode gå-/løberuter i nærområdet - også hvis du har hund. Der er en villavej bagved ejendommen, hvilket bringer hyggelig stemning (og nem tilgængelig parkering).
Ejendommen/ejerforeningen er særdeles velfungerende, hvor der tages god hånd om al vedligehold. Der er nyt naturskifertag fra 2009 og flotte opgange. Der er mange fællesfaciliteter: brugsret til pulterrum, vaskerier, cykelkælder samt 2 store, grønne haver med legeplads, grill, borde og bænke.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk