Lys og rummelig lejlighed med fleksibel planløsning på Østerbro
Lejligheden byder på masser af gode kvadratmeter, et fantastisk lysindfald og en planløsning, der giver mange indretningsmuligheder. Beliggenheden er helt i top: Centralt på Østerbro og tæt på både grønne områder, byliv og strand.
De store panoramavinduer mod syd sikrer sol og lys dagen igennem, og da genboejendommen er tilbagetrukket, opleves boligen ekstra åben og lys. Lejligheden fremstår velholdt med parketgulve, termovinduer og adgang via en bred svalegang, hvor man kan have sin egen ’altanplads’ med plads til bord og stole.
Planløsningen er både praktisk og indbydende med entré/vindfang, et lyst hvidt køkken med bl.a. opvaskemaskine, et rummeligt badeværelse med separat bruseniche og flotte fliser samt en imponerende stue/alrum med vinduesparti i hele rummets bredde. Hertil et godt soveværelse med skabsvæg og rigelig opbevaringsplads.
Alternativ plantegning:
Ønskes et ekstra værelse, kan køkkenet flyttes ud i stuen, så lejligheden ændres til en 3-værelses – en løsning flere andre i foreningen har valgt. Spørg mægler for mere information.
Her bor du i et af Østerbros hyggeligste kvarterer, mellem Fælledparken og Kildevældsparken, tæt på metro, bus og S-tog. Området byder på alt fra caféer, bagerier og specialbutikker til nem adgang til indre by (ca. 10 min. på cykel) og strandparken ved Svanemøllen Havn. Gaderne er brede, lyse og rolige med gode parkeringsmuligheder, og som beboer har du endda brugsret til fælles parkeringspladser i gården.
I 2026 forventes kvarteret yderligere forbedret, når flere gader ensrettes for at skabe mere ro og mindre gennemkørende trafik.
Ejendommen er opført i 1963 og fremstår velholdt med elevator, fibernet, vaskeri, cykelkælder, brugsret til kælderrum, gårdmiljø samt mulighed for parkering efter først-til-mølle-princippet.
Lejligheden er oplagt til både forældrekøb, singler og par, der drømmer om en rummelig bolig i rolige og attraktive omgivelser.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk