Unik og charmerende lejlighed på én af Østerbros bedste adresser, på i alt 88 m2.
Drømmer I om en gennemrenoveret og indflytningsklar bolig på én af Østerbros mest eftertragtede adresser? Så er denne elegante og veldisponerede lejlighed med sine 88 etagemeter i to plan et oplagt valg.
Fra lejlighedens entré ledes I ind i det store og moderne spisekøkken fra 2022, hvor I med lethed kan samle seks mennesker til hyggelig middag. Køkkenet fremstår elegant med stilrene elementer fra IKEA, flot træbordplade og god, ekstra opbevaringsplads i den indbyggede spisebænk.
Fra entréen tilgår I også badeværelset, der er funktionelt og æstetisk indrettet med eksklusive detaljer, som blandt andet tæller gulvvarme, væghængt toilet, fingertappet badmøbel i egetræ fra Just Wood samt separat bruseniche med rainshower.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er den lyse og rummelige stue med en imponerende loftshøjde på 270cm og flotte, lyse plankegulve. Her sikrer de store vinduespartier et enestående lysindfald hele dagen.
Fra stuen fører en stilfuld trappe til underetagen, der i dag fungerer som soveværelse. Her får I mange gode ekstrakvadratmeter og elegant indbygget skabsplads. Underetagen er ikke godkendt til beboelse.
Alt i alt en indbydende og velgennemtænkt bolig med en eksklusiv beliggenhed – velkommen hjem!
Beliggenhed:
På en af Østerbros absolut mest attraktive gader finder I denne skønne lejlighed, der kombinerer et klassisk, herskabeligt ydre med et indre, som emmer af moderne komfort og lækre detaljer. Man er centralt placeret på Indre Østerbro med cafe og handelsliv lige i nærheden. Desuden tæt ved Søerne, Fælledparken, offentligt transport samt metro lige ved Trianglen. På cykel har man kun 5-10 min. til Indre by, strandparken ved Svanemøllen eller en dukkert i havnebadet i Nordhavn. Rosenvængets Allé er en utrolig hyggelig brostensbelagt gade med villaer, specialforretninger og restauranter. På trods af den centrale placering omgives man af en ro og tryghed, der tiltrækker både unge som ældre – her er heller ikke langt til uddannelsesinstitutioner, skoler eller daginstitutioner.
Ejendommen:
Flot Østerbroejendom fra 1931 med bl.a. fjernvarme, vaskekælder, tørreloft, værkstedsrum, cykelparkering, kabel-tv og dørtelefon. Desuden et af Østerbros flotteste gårdanlæg, der byder på græsarealer og hyggelige kroge med borde, bænke og grill. Lejligheden har nyere termovinduer med gaden.