Totalrenoveret funkisperle med to vestvendt altaner midt i Rosenvængets Kvarteret
Velkommen til Rosenvængets Hovedvej 38, 1. tv. - en enestående, totalrenoveret lejlighed på 112 m², beliggende midt i det eftertragtede Rosenvængets Kvarter på Østerbro. Her får du en gennemført bolig, hvor alt er renoveret i 2022. Resultatet er en moderne og stilren lejlighed i en klassisk funkisejendom med et sjældent godt lysindfald og to vestvendte altaner og to badeværelser med gulvvarme.
Boligens hjerte er det lækre, rummelige køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med stuerne og skaber en naturlig samlingsplads. Her er der god plads til et stort spisebord, hvor både hverdag og gæstemiddage kan nydes i æstetiske og lyse rammer. Køkkenet er opført i 2016 med elegante materialevalg, integrerede hvidevarer og et tidløst udtryk, der komplementerer boligens arkitektur. Opholdsrummene er præget af generøs loftshøjde og store vinduer, som giver et skønt, naturligt lys.
De to stuer ligger en suite og giver adgang til den ene af de to vestvendte altaner, hvor du kan nyde solen til langt ud på aftenen.
Lejligheden har oprindeligeligt tre regulære værelser - hvor sælger har nedtage den ene væg og derved fået et ekstra stort soveværelse med indbyggede skabe. De to moderne badeværelser, med gulvvarme det ene med vaske/tørresøjle, opført i henholdsvis 2016 og 2022 De - fremstår med lyse klinker, væghængte toiletter og det ene med vaskesøjle. Lejligheden rummer også to indgange og entréer, hvilket giver ekstra funktionalitet og gør den oplagt til både familier og som delebolig.
Ejendommen er en elegant funkisbygning fra 1938, som netop har fået renoveret facade og tidligere har fået udskiftet faldstammer (2022).
Ejerforeningen er veldrevet og arbejder proaktivt med vedligeholdelse.
Du får adgang til en stor, parklignende gårdhave med hyggelige opholdszoner, blomsterbede og et grønt miljø hele året rundt. Der er fælles vaskekælder, tildelt kælderrum, fjernvarme og dørtelefon.
Beliggenheden er i absolut topklasse. Du bor i roligt og stemningsfuldt område med Trianglen og metroen lige om hjørnet.
Fælledparken, Søerne, Nordhavn og havnebadet er alle i gåafstand, ligesom de mange butikker, caféer og specialforretninger på Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade er lige i nærheden. Samtidig er der gode parkeringsforhold og fine cykelfaciliteter.
Her får du en lys, moderne og nøje gennemtænkt bolig med høj komfort og en beliggenhed i absolut særklasse - perfekt til dig, der ønsker noget helt særligt midt på Østerbro.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk