Herskabelig lejlighed i høj international klasse - i det eftertragtede "Norske Kvarter"
Beliggenhed:
Drømmer du om en bolig med karakter, ro og eksklusiv beliggenhed, så er denne lejlighed et oplagt valg. Midt i det stemningsfulde og mondæne "Norske Kvarter", mellem Østbanegade og Kristianiagade – omgivet af smukke ambassader og historiske bygninger – ligger denne klassiske herskabslejlighed. Østerbros livlige café- og handelsliv venter lige rundt om hjørnet på Østerbrogade, og med både Søerne, Indre by, Kastellet, Østre Anlæg og Langelinie inden for gåafstand, får du det bedste af byens grønne oaser. Østerport Station og Metro er tæt på – så du er hurtigt videre, uanset om turen går til Kbh. K, Frederiksstaden eller lufthavnen.
Lejligheden:
Velkommen til en sjældent udbudt og særdeles indbydende lejlighed – en klassiker, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Lejligheden emmer af eksklusivitet og stil, og med sine næsten tre meter til loftet, stuk og smukke gulve opleves den både luftig og elegant.
To stuer en suite danner hjemmets naturlige hjerte med skønt kig ud på områdets imponerende bygninger. Spisestuen fremstår som et smukt samlingspunkt med stor, indbygget skabsvæg inkl. vitrineskabe, som kombinerer æstetik og opbevaring på elegant vis. Herfra er der direkte udgang til en solrig altan samt adgang til det stilrene snedkerkøkken med alt i hårde hvidevarer – en sand perle med sans for detaljen og materialer i høj kvalitet.
I forlængelse af spisestuen ligger den store sofastue med indbygget bogreol, der tilfører både karakter og funktionalitet til rummet. Lejligheden har desuden en rummelig forentre med mulighed for at lukke af for lyd fra opgangen – en diskret og praktisk detalje, der understøtter den rolige og eksklusive atmosfære.
Boligen rummer i alt tre dejlige værelser – alle med specialbyggede snedkerløsninger og en gennemført rød tråd i stil og materialevalg. Badeværelset er smagfuldt indrettet i respekt for den originale stil med gulvvarme og et eksklusivt udtryk. Hertil kommer et gæstetoilet og en flot, rummelig entré med god opbevaringsplads.
Sælger har investeret ekstra kr. 500.000,- i luksus opbevaringsløsninger efter eget køb – dvs. alle rum har lækre indbyggede skabe.
Ejendommen:
Den klassiske ejendom fremstår præsentabel og særdeles velholdt med flot indgangsparti, elevator og tag fra 2014. Ejerforeningen er veldrevet og har adgang til en skøn, grøn fællesgård – et fredeligt åndehul med hyggelige kroge og havemøbler, hvor du kan nyde både stilhed og fællesskab. Der medfølger stort pulterrum på loftet, og du har nem adgang til parkering i nærområdet. Det er tilladt at holde hund. Egen vaskemaskine i fællesrum i kælderen, hvor det også er muligt at tørre tøj. Ejendommen har seneste får lavet nye stigstrenge og varmesystem – fælleslånet på ca. 480.000,- indfries af sælger i forbindelse med handlen.
Denne lejlighed er noget særligt. Her får du en kombination af herskabelig charme, moderne komfort og en af byens bedste beliggenheder – til den kræsne køber, der ikke går på kompromis