Forestil dig at sidde med benene dinglende ud over vandkanten med en varm kop kaffe i hånden.. Dén mulighed får du her, for der er bogstaveligt talt blot 20 meter fra din lejlighed derhen..
Her kommer du nemlig til at bo i det eftertragtede ’Kronløbshuset’, som er nærmest i første parket til det vidunderlige miljø som Nordhavn er. Foruden lejlighedens optimale planløsning, med op til 3 soveværelser, får du også den skønneste gårdvendte terrasse samt yderligere en terrassedør i alrummet, som giver dig let adgang til vandet og alt hvad Nordhavn byder på.
’Kronløbshuset’ er opført i materialer og farver, der harmonerer med Nordhavnens oprindelige miljø. Ejerforeningen råder over et skønt, fælles gårdrum, hele tre tagterrasser, cykelkælder, video-dørtelefon samt egne kælderrum. En særlig bonus er den nemme adgang til foreningens store, imponerende tagterrasse i to plan – anslået 100 m² – der ligger i samme opgang. Her er masser af plads til både afslapning og samvær.
Lejligheden, opført i 2016, byder på en lys entré med garderobe og et stort, stilrent badeværelse med bruseniche, Unidrain, vaskesøjle samt god skabsplads. Hertil et rummeligt værelse mod den stille gård. Det store køkkenalrum fungerer som lejlighedens naturlige samlingspunkt og køkkenet er fra Designa med hvide elementer og opvaskemaskine. I forlængelse af alrummet ligger en ekstra stue, som efter behov kan bruges som opholdsrum eller ekstra soveværelse, og derfra udgang til den skønne terrasse. Derudover er endnu et dejligt værelse. Hele lejligheden har nydelige parketgulve med gulvvarme.
Beliggenheden i det eftertragtede ”Århusgadekvarter” giver adgang til kvalitetsbutikker, gode restauranter, indkøb, biograf og legeplads — samt Nordhavns brygge- og badezone og Konditaget Lüders få skridt væk. Området summer af liv året rundt, ikke mindst nu hvor Kronløbsøen er færdiganlagt, er her virkeligt et fantastisk nærmiljø. Nænner du at forlade Nordhavn for en kort stund, så er der gå- og cykelafstand til fx Svanemøllen Strand og Kastellet, eller Østerbro og Kongens Nytorv. Meer tæt på og gør transport til resten af København let og bekvem. Så kom og nyd din kaffe på kajkanten..